Fikret Selimovic har haft en fantastisk solskinsdag på Djursland: – Jeg var godt nok tidligt oppe for vi havde 150 kilometer til de forjættede havørredkyster på Djurs, og vi var allerede på det første spot klokken 4.40 om morgenen, starter Fikret sin fortælling. – Da vi havde fået vores morgenkaffe begyndte lyset stille og roligt at komme. Der var dejligt gang i vandet, og i hvert eneste kast tænker jeg, at nu er der fisk, men sådan gik det ikke.

– Klokken seks kom flere fiskere på pladsen og til sidst var der 10 lystfiskere på det første spot, fortsætter han. – Efter tre timers fiskeri, gav vi op og kørete til den næste plads. Da vi ankom var der 3-4 marsvin, der jagede cirka 60 meter ude. Efter de var færdige med at jage, siger jeg til min makker, at de måske havde presset havørrederne tættere på. Vi fiskede løs og blot ti kast senere under et spinstop på cirka 2 sekunder, huggede en stor fisk. Det blev en heftig fight, men efter cirka fire intense minutter og 2 landingsforsøg lykkedes det at få den store havørred i nettet. Fisken som huggede blinket 787, var 72 centimeter lang, slutter han.

Har du selv haft en god tur på kysten, så husk endelig at sende os en fangstrapport lige så snart du har fået drømmefisken. Send gerne tekst og foto til jb@fiskogfri.dk eller telefon 30 70 02 36.

 

Tohatsu

    Modtag fiskepost med nye artikler

    Nu er du tilmeldt.

    Share This