– I dag gik turen til en plads, som jeg ved kan holde gode trækkende fisk, fortæller Christian Bjergsø. – Jeg havde forleden haft godt fiskeri på samme plads og besluttede derfor at dyppe fluen i karret endnu engang. Da jeg ankom til pladsen fik jeg ret hurtigt en fisk omkring 40, som hurtigt blev sendt retur.  – Okay fiskene er her tænkte jeg. Jeg fiskede mig igennem næsten hele pladsen, og den tro jeg i starten havde, begyndte langsomt at sive ud. Men netop som jeg tvivlede, klappede stangen sammen, og nogle hovedrusk i den helt grove kaliber forplantede sig op gennem klingen på min stang. – Den her den er go! råbte jeg til mig selv, da jeg så den store fisk klappe kæberne om min flue, for så at vende og eksplodere ud mod dybere vand.

– Efter en lang og tung sidelæns fight med eksplosive perioder, kunne jeg lande denne grumme kampklare han fisk på 78cm. Fisken blev genudsat og er på dens vej mod åen. Håber vi ses igen min store ven.

 

Grejxperten

    Modtag fiskepost med nye artikler

    Nu er du tilmeldt.

    Share This