Den svenske sportsfiskejournalist Per Ola Johanneson, der gennem tiden har skrevet flere artikler for Fisk & Fri, har fået flere super flotte gedder på det seneste. Det startede for et par uger, med at han fik ny PR på længde med en gedde på 122 centimeter og 11,65 kilo taget under jerkbaitfiskeri med den klassiske Buster Jerk.

Forleden fortsatte han med at ride på bølgen med en en ny storfisk: – Hård blæst og svært fiskeri havde giver fire hug og præcis nul landede fisk, da jeg nærmede mig min favoritbanke i hurtig drift, fortæller han. – Jeg ramte lidt forkert på toppen af banken, og lavede et kort sidekast for at komme korrekt hen over toppen med agnen. Jeg tog softbaitet hurtigt ind for ikke at hænge i bunden med min store Westin ShadTeez på 27 centimeter. I det samme agnen kørte helt oppe på toppen, fik jeg et tungt hug. Fisken fulgte ret hurtigt med ind til båden, men i det samme øjeblik jeg kunne se dens brede ryg ordentligt, viste den sine kræfter og tog et par korte udløb nedefter, indtil jeg kunne presse den mod overfladen og det ventende net. Vejningen viste 13,25 kilo, og det var en forbedring på 450 gram i forhold til min gamle spinne-PR fra Göta Älven. Jeg var alene, så det blev blot til et par hurtige Go-Pro fotos, og kort efter kunne jeg med et varmt sug i maven se den store fisk, som var 117 centimeter lang, svømme væk. Per Oles PR på mede er 15,2 kilos gedde fra en svensk å.

 

Friluftsland

 

Per Ola Johannesson med sin nye PR i længde på gedder: 122 cm

Per Ola Johannesson med sin nye PR i længde på gedder: 122 cm. Øverst ser du ham med sin nye vægt PR på 13,25 kilo.

    Modtag fiskepost med nye artikler

    Nu er du tilmeldt.

    Share This