– Jeg havde egentlig ikke planlagt at skulle fiske her i weekenden, men så bød muligheden sig, og vejrudsigten så helt perfekt ud, fortæller Jack Rasmussen. – Peter, min normale fiskemakker, kunne desværre ikke komme med pga rygproblemer, så afsted det gik alene. Jeg ankom til søen op ad formiddagen, og den første times tid blev brugt på at sejle lidt rundt og prøve at finde ud af, hvor fiskene var. Derefter gik fiskeriet for alvor i gang.

– Sandarterne var klæbet til bunden og skulle lokkes op. En del af dem stod simpelthen bare og kiggede på agnen i hvad der føles som uendeligheder – for så stille og roligt at lægge sig ned på bunden igen. På trods af, at fiskeriet var svært, lykkedes det dog at få fire flotte sandarter og en bonus gedde op. Den største sandart var på lige over 6 kilo, så alt i alt var det en fantastisk fiskedag med alt fra eufori til dyb frustration. Præcis som mit sandart fiskeri plejer at være.

Har du selv været ude at fiske, så send os en lille historie og et foto til jb@fiskogfri.dk eller telefon 30 70 02 36.

 

Subbook

    Modtag fiskepost med nye artikler

    Nu er du tilmeldt.

    Share This