Lystfiskeri behøver ikke at være dybt alvorligt hele tiden. En person der virkelig forstod at fremhæve den humoristiske side af fiskeriet, var Robert Storm Petersen – alias Storm P. Her får du et miniportræt af tegneren, forfatteren og lystfiskeren.
AF PER EKSTRØM
– DETTE HER var jo egentlig rædsomt, hvis det ikke var for fornøjelse! Sådan lyder teksten til en af Storm P.’s utallige tegninger, hvor man ser en lystfisker sidde i et heftigt regnvejr og fiske. Robert Storm Petersen – eller bare Storm P. – ligger stadig solidt begravet i danskernes bevidsthed, selvom det er over 70 år siden, at han døde. Uanset om det er hans besynderlige konstruktioner, der var indrettet utroligt indviklet for at udføre en ofte uhyre simpel proces, eller det var hans elskede vagabonder, der betragtede livet fra en skæv vinkel, så formåede han altid at få den alvorlige side af livet til at fremstå munter.
– Dette her var jo egentlig rædsomt, hvis det ikke var for fornøjelse! – En statement de fleste lystfiskere har stiftet bekendtskab med…
Multikunstneren Storm P.
Men hvem var egentlig Storm P.? I dag ville vi nok betegne ham som multi-kunstner, mens datiden betegnede ham som humorist, tegner, skuespiller eller, hvad man ellers kan hæfte på en person, der spænder over så mange områder.
På en eller anden måde blev Storm P. introduceret i lystfiskeriets verden, og så var han solgt. Måske ikke som den store rekordjæger, men som et menneske, for hvem lystfiskeriet var en anledning til at flygte fra hverdagen, for i fred at samle ny energi. Når man er en offentlig person, for hvem humoren er drivkraften, så er der desværre ofte en forventning om, at den pågældende person i sit privatliv tillige ryster den ene vittighed ud af ærmet efter den anden. Sådan forholder det sig som bekendt ikke altid. I lighed med andre mennesker skal humorister også have fri, og hvad er en bedre måde at holde fri på end at komme ud at fiske?
Her er det Storm P. med en bambusstang og en lille gedde. Fotografiet er trukket op med tusch – sikkert af fangeren ham selv.
Lystfiskeren Storm P.
Mange af Storm P´s tegninger indikerer oplevelser, som han selv må have haft som lystfisker, for ellers har han ikke kunnet gengive dem så rammende. Både hvad angår tilskuere og ikke mindst autoriteter. De fleste lystfiskere kan ikke sige sig fri for på et eller andet tidspunkt i livet, ikke at have kunnet stå for fristelsen. Man skulle absolut lige dyppe krogen, selvom det ikke var helt legalt. Omgivelserne og vandet var så indbydende, at fristelsen oversteg frygten. Så kunne man risikere at møde, om ikke lovens lange arm, så den autoritet, der havde kontrollen over vandet. I sin dagbog skrev Storm P. i 1926 bl.a.: Kørte til Avedørefortet og fiskede, blev bortvist af opsynsmanden.
Nogle år senere fik han dog en skriftlig tilladelse til at fiske i voldgraven, men mødet med datidens fiskerikontrol har givet ham inspiration til en del tegninger, hvor autoriteten ødelægger fornøjelsen. Ofte var der tale om personer, hvis autoritet alene bestod i den kasket med blank skygge, de bar. Mulighed for egentlige repressalier havde de næppe, men datidens autoritetstro var betydelig større end nutidens, hvorfor de indgød den nødvendige respekt.
I et af de mange interviews, som Storm P. gav, blev han i 1935 af Idrætsbladet spurgt om sit syn på lystfiskeri. – Lystfiskeri er en absolut sund sport. Man får en glimrende appetit, når man har siddet cirka fem timer i frisk luft – og så er den billig. Den slider ikke på sålerne, og er i højeste grad udviklende for armene, når man senere skal fortælle om sine fangster. – Jamen, kan man kalde lystfiskeri for en legemesidræt?, spurgte journalisten. – Den giver ingen bevægelse, indvendte han. – Så har De nok aldrig fisket et sted, hvor det er forbudt og ejeren kommer, svarede Storm P.
Gode råd til lystfiskerne
Tilskuernes gode råd og viden kender alle, der fisker. Storm P. har sikkert haft de samme oplevelser. Som i en af hans utallige »fluer«, hvor tilskueren siger til lystfiskeren: – De spilder megen tid med det fiskeri! – Måske, svarer lystfiskeren. Men de spilder mere ved at stå og se på det! Det er et rigtig godt eksempel på, hvor ofte tilskueren skal gøre sig klog på lystfiskerens vegne, men hvor lystfiskeren normalt ofte er et pænt menneske, som glider af på tilskuerens bedre viden, så får han her svar på tiltale.
Hvem der bragte Storm P. ind i lystfiskeriets verden er lidt uvist, men vinhandler Helge Wandel og skuespilleren Sven Methling er nok nogle af de bedste bud. Begge havde som medlemmer af Lystfiskeriforeningen adgang til Furesøen, og flere gange var Storm P. med på søen. Det er en kendt sag, at Sven Methling var en af den tids meget ihærdige og dygtige lystfiskere. Samtidig var lystfiskeri i 1920’erne og 30’erne blevet et emne, som både aviser og ikke mindst den i 1925 oprettede Statsradiofoni beskæftigede sig med.
Pressen var derfor af og til med, når der skulle fiskes, og Storm P. var som altid klar med en kvik bemærkning, når situationen krævede det. Eksempelvis, da Methling og Storm P. havde en journalist med på Furesøen en tidlig sommermorgen i begyndelsen af 30’erne. Svend Methling får hug af en stor gedde, som fightes ind og nettes af Storm P. Methling afliver gedden med åregaflen, mens Storm P. med et grumt blik tørt konstaterer: – Vi er ude for at more os! En typisk bemærkning fra Storm P., hvor han fremtvinger det absurde i situationen. Man slår ihjel for fornøjelsens skyld. I mange af sine tegninger stiller han sig også over på fiskens side, og ser betragtende på det, der i realiteten udfolder sig.
Grarup Sø havde kastet en kæmpe gedde af sig og mange inkl. Storm P. rejste dertil for at fiske.
Storm P. (t.h.) og skuespilleren Sven Methling fiskede en del sammen, bl.a. på Furesøen
– Der skal findes nogle fisk, som udelukkende lever af sardiner! – Såh, hvordan bærer de sig ad med at få dåserne op.Furesøen var et af Storm P´s fiskevande
Storm P´s evner med fiskestangen var nok ikke de største. Chr. S. Jacobsen, der var en af tidens meget kendte og erfarne Furesøfiskere, skriver i en artikel i Lystfiskeri-Tidende i 1936, at han ofte havde set Storm P. på Frederiksdals Stenrev, men konstaterer: »– at hans nådegave som tegner heldigvis er større end som Lystfisker «. Hvad Storm P. mente om Chr. S. Jacobsen ved vi af gode grunde ikke, men mon ikke, han har fundet ham noget særpræget.
Chr. S. Jacobsen, der for øvrigt havde sommerbolig i mange år ved Møllehuset i Frederiksdal, havde nemlig et fiskebarometer, der bestod af et akvarium, hvor i han havde en lille gedde gående. Når han fodrede denne, og den kritikløst kastede sig over skaller eller regnorm, så var tesen, at så var gedderne i Furesøen også i bidehumør. Gad vide hvad Storm P. kunne have fået ud af det?
I mange år var Storm P. tilknyttet det Berlingske hus, hvor han leverede tegninger i bunker om masser af emner. Under besættelsen, hvor pressen var underlagt censur, var emnerne begrænsede. Der var derfor øget fokus på lystfiskeri, som efterhånden havde fået et større tag i befolkningen. Specielt omkring 1. maj hvor der var premiere på geddefiskeriet, havde fiskeriet journalisternes bevågenhed, og så kom der aktuelle tegninger fra Storm P.’s hånd. Som de to lystfiskere, der taler sammen ved søens bred, og den ene siger med vidt udstrakte arme. – I går fangede jeg sådan en gedde her i søen, hvortil den anden med foragtelig mine svarer: – Nå, Jeg synes også her er blevet meget lavvandet!
– Mine herrer, vi er altså enige om, at den første, der får bid, straks meddeler det til de øvrige deltagere.
Pralende lystfiskere med lange arme
Tegningen er et godt eksempel på, hvordan han belyste den måde, hvorpå lystfiskere kan betragte hinanden indbyrdes, og hvordan den ene forsøger at overgå den anden. Mange af Storm P.’s tegninger viser også lystfiskere med meget lange arme. I en tegning viser han sig selv, dog ikke med lange arme, men med lange ben. Han bruger sine ben til af vise, hvor stor den gedde var, han fangede i Grarup Sø. Tegningen er selvfølgelig udsprunget af den kæmpegedde på 26,5 kilo, som i 1929 blev fanget i søen. Det bevirkede selvfølgelig, at en mængde lystfiskere, også Storm P., drog til søen i håb om at fange en gedde af tilsvarende størrelse. De fangede ganske vist gedder, men aldrig en gedde af tilsvarende størrelse. Den var jo fanget.
Da Storm P. døde i marts 1949, var det som om, at Danmark mistede et nationalsymbol. Der havde næppe tidligere levet en person, som i den grad legede med ordene, og som så livet og samfundet fra så skæv en vinkel.
Der er skrevet utallige bøger om Storm P.’s liv og virke, ligesom der er udkommet utallige hæfter og bøger med hans tegninger og citater. For de lystfisker interesserede bør vi nok fremhæve ”På fisketur med Storm P. og Naturmennesket, Dyrevennen, Lystfiskeren” af Mogens Espersen. Hvem han egentlig var, er nok svært at sige. Han gemte sig bag en facade af humor, som kun ganske få kom ind bag. Vi andre kan så glæde os over hans tegninger og citater – samt glæde os over, at her var en lystfisker, som betragtede lystfiskeri fra alle sider. Specielt den humoristiske.
Storm P. Museet er bestemt et besøg værd for alle der kan sætte pris på Storm P. humor og hans evner som kunster.
Besøg Storm P. Museet
Storm P. Museet ligger på Frederiksberg Runddel ved indgangen til Frederiksberg Have. Maleren, satirikeren og humoristen – fra krads satire til Peter og Ping. Her kan man opleve alle facetter af den særprægede og folkekære kunstner. Museet råder over ni udstillingsrum, der hver især viser en facet af Storm P.’s vidtspændende virksomhed som bladtegner, maler, skuespiller, forfatter og pibesamler. Museet har over 50.000 tegninger, hvoraf naturligvis kun et udvalg er udstillet, men i præsentationen af museets permanente samling lægges vægt på hans malerier og akvareller. Desværre er hans fiskegrej ikke udstillet!
Læs mere om Storm P. Museet her.
