Lystfiskeri er en ældgammel syssel. Hvornår den første lystfisker stod med en fiskestang i hånden og alene fiskede for fornøjelsens skyld, er dog et ubesvaret spørgsmål. For hvor går grænsen mellem fiskeri for at overleve og fiskeri alene for fornøjelsens skyld?

Af Per Ekstrøm

Verdens første fastspolehjul. Det er svært at se parallelen til nutidens hjul, men den grundlæggende konstruktion er dog den samme, hvis man kigger nøjere efter.

Verdens første fastspolehjul. Det er svært at se parallelen til nutidens hjul, men den grundlæggende konstruktion er dog den samme, hvis man kigger nøjere efter.

BEGREBET LYSTFISKERI kan vi med lethed definere i dag, men hvornår fandt mennesket på at fiske med stang og en line, hvor der i enden var påmonteret en krog? Det præcise svar finder vi aldrig. Indtil videre er det første form for redskab, som kan henføres til noget, der minder om fiskeri, fundet i Moravia i den sydøstlige del af Tjekkiet. Her kan fund af et kroglignende redskab dateres helt tilbage til 24.000 år før Kristus. Men med mellemrum dukker der fiskeredskaber op, som udråbes til verdens ældste, så vi har nok ikke hørt det sidste fra den kant endnu.

I Danmark vidner fund af fiskekroge udført i flint om, at stenalderfolket meget tidligt drev fiskeri, hvilket ikke er usædvanligt, da de første danskere var jægere og samlere – herunder fiskere. Dog skal vi helt frem til cirka 2.000 år før Kristus, før vi finder egentlige beretninger om fiskeri med stang og line. På en frise fra den arabiske konge Beni Hassans gravkammer i Ægypten er afbilledet dagligdags situationer. Her i blandt en person, som fisker med stang.

Illustration fra Illustreret Idrætsbog fra 1893. Tegningen viser »Kastning med Fluestang«. »At lære dette af en beskrivelse er vanskeligt om ikke umuligt, det bedste er at få undervisning af en dygtig medfisker«, fremgår det af teksten.

Illustration fra Illustreret Idrætsbog fra 1893. Tegningen viser »Kastning med Fluestang«. »At lære dette af en beskrivelse er vanskeligt om ikke umuligt, det bedste er at få undervisning af en dygtig medfisker«, fremgår det af teksten.

FISKERI MED STANG har altså været kendt i mere end 4.000 år. Hvornår der så kom hjul på fiskestangen er noget usikkert. I Europa er de første fiskehjul beskrevet i 1700-tallets England, men allerede i Kina under Tang Dynastiet (618-907 efter Kristus) blev der »opfundet« og anvendt en eller anden form for »fiskehjul«. Det var næppe et hjul i den gængse forstand, som vi kender i dag, men snarere en indretning placeret på stangen til at opbevare den overskydende line på. Kineserne kan derfor umiddelbart tilskrives æren for fiskehjulets opfindelse. Det ældste billede med en fisker, som anvender hjul til fiskeri, er dateret tilbage til 1195 og stammer fra Song Dynastiet (960 til 1279 efter Kristus). Den tidligste beskrivelse af et fiskehjul i Europa nævnes i en engelsk bog fra 1651. »The Art of Angling« af Thomas Barker. »Hjulet« er dog ikke afbilledet, kun beskrevet. Den første illustration ses i 1657 i »Barkers Delight – The Art of Angling«, hvor en meget simpel tegning viser konstruktionen af et »fiskehjul«.

DE FØRSTE FISKEHJUL var enkle indretninger udført i træ eller messing. Dengang var der de så­kaldte Nottinghamhjul, der i deres enkelhed fungerer som nutidens fluehjul – og så var der multiplikatorhjul, hvis oprindelse, der er nogen usikkerhed om. Et er dog sikkert. Det blev fremstillet i USA Kentucky. En urmager ved navn George Snyder konstruerede i begyndelsen af 1800-tallet et hjul med udveksling til sig selv og nogle venner. Senere producerede 2 brødre Meek, der også var urmagere, ud fra Snyders hjul, nogle hjul, der blev solgt under navnet »Kentucky Reels«.

Frederik d. 7.’s flotte flåd i sølv er udstillet på Rosenborg. Om de nogensinde har været i brug er nok tvivlsomt. Detaljegraden er imponerende, og det har taget en sølvsmed mange timer at udforme.

Frederik d. 7.’s flotte flåd i sølv er udstillet på Rosenborg. Om de nogensinde har været i brug er nok tvivlsomt. Detaljegraden er imponerende, og det har taget en sølvsmed mange timer at udforme.

Omkring 1880 fremstilles der for første gang noget, som minder om et fastspolehjul, men først i 1905 ser det allerførste rigtige fastspolehjul dagens lys. Det er fremstillet af Alfred Holden Illing­worth fra Bradford i England, men minder langt fra, hvad vi i dag forstår ved et fastspolehjul.

Hvad linen angår, har man i Kina sandsynligvis anvendt silke, mens man i Europa i stor udstrækning har anvendt hestehår. I Izaak Walton’s »The Compleat Angler« fra 1653 (på dansk »Den fuldkomne Fisker«) nævnes hestehår i forbindelse med line/forfang til fluefiskeri. Englænderne var på Waltons tid langt fremme med det rekreative fiskeri i forhold til Danmark. Hestehår har været forholdsvist nemt at få fat i, da hesten i årtusinder var det foretrukne »transportmiddel«. Hvor mange der så har løbet »haleløse« rundt, kan man kun gisne om. Der har ikke været noget hjul eller flueline. Hestehåret har været bundet direkte på stangspidsen, så udtrætningen har alene foregået ved hjælp af stangen. Hestehårene blev snoet ved hjælp af en lille maskine, der kunne sno flere hestehår sammen alt efter, hvor tyk linen skulle være. Walton omtaler et enkelt sted i sin bog et fiskehjul, og nævner begrebet top­øje på en stang, men fortæller samtidig, at det kun anvendes i forbindelse med laksefiskeri.

Frisen fra Ben Hassans gravkammer er den ældste kendte tegning med en person som fisker med stang. Manden på hug og fiskerne i båden anvender net, men ham med stangen er den eneste der har fangst.

Frisen fra Ben Hassans gravkammer er den ældste kendte tegning med en person som fisker med stang. Manden på hug og fiskerne i båden anvender net, men ham med stangen er den eneste der har fangst.

Den Fuldkomne Fisker indeholder beskrivelser af fiskeri med »kunstig« flue, og i 1676 da Waltons nære ven Charles Cotton skriver et helt afsnit til bogen i forbindelse med 5. udgaven, indeholder afsnittet meget udførlige beskrivelser af fluemønstre samt på hvilke årstider, man skal benytte hvilket fluemønster. Så fiskeri med »kunstig flue« har været udbredt i England i århundreder, før det fandt fodfæste i Danmark.

LYSTFISKERI I DANMARK er også en gammel sport. Næsten samtidig med udgivelsen af førnævnte bøger i England udkom i Danmark i 1649 en bog om fiskeri af Jørgen Jørgensen Holst. »En liden artig og konstig Fiskebog«. Bogen beskriver »hvorledes man med største lyst / fordel / konst oc Behendighed kand fange alle slags fiske«. Bogen omtaler både fiskeri med kroge, ruser, hammer og garn. Bogen beskriver primært, det vi i nutidens omtale af fiskeri ville kalde medefiskeri.

Den danske oversættelse af »The Compleat Angler«. På dansk »Den fuldkomne fisker«. Bogen blev udgivet af Lystfiskeriforeningen i 1943. Det er verdens mest læste fiskebog, og er efterhånden udkommet i 200 forskellige udgaver på mange forskellige sprog. Skallen er tegnet af den anerkendte danske tegner Ib Andersen (1907-1969), som også tegnede motiver til pengesedler – fx firbenet på 500 kronesedelen.

Den danske oversættelse af »The Compleat Angler«. På dansk »Den fuldkomne fisker«. Bogen blev udgivet af Lystfiskeriforeningen i 1943. Det er verdens mest læste fiskebog, og er efterhånden udkommet i 200 forskellige udgaver på mange forskellige sprog. Skallen er tegnet af den anerkendte danske tegner Ib Andersen (1907-1969), som også tegnede motiver til pengesedler – fx firbenet på 500 kronesedelen.

Generelt er det dog småt med beretninger om lystfiskeri i Danmark fra før midten af 1800-tallet. Måske nok fordi fiskeri var den fattige mands »jagt«, og hovedparten af folk på landet var måske nok i stand til at læse i et vist omfang, men ikke kunne andet end at skrive sit eget navn. Først senere blev det almindeligt, at folk kunne læse og skrive. Muligheden for at rejse var heller ikke stor. Det fleste blev i sognet livet ud, så det fiskeri, der blev udøvet, foregik i den lokale sø, mose eller å. Beretninger om selve fiskeriets udøvelse er heller ikke beskrevet indgående.

Den første bog på dansk, som giver en egentlig instruktion og vejledning i Lystfiskeri er Arthur Feddersens bog fra 1873, »Færskvandsfiskeriet«, som beskriver fiskeriets udøvelse. 1. udgaven var på 114 sider, mens 2. udgaven, der var på 172 sider, udkom i 1894. Illustreret Idrætsbog fra 1893 indeholder cirka 200 sider om lystfiskeri med en del informative illustrationer. Om fluefiskeri hedder det blandt andet »at fiskeriet, selvfølgelig især med flue giver god anledning til motion, hvad man nok skal mærke på sine lemmer, når en fiskedag er til ende!« Det var dog primært fiskeri efter ferskvandsfisk som gedder og aborrer, de fleste fiskede efter. Selv jyske åer med opgang af laks, var ikke søgt af lystfiskere med stang og hjul. Enkelte engelske lystfiskere havde ganske vist forvildet sig over Nordsøen i 1880’erne, men det var primært efter ørreder og stallinger de fiskede. De lokale fiskede ganske vist efter laks, men de trak enten vod eller fangede laksene i laksegårde.

Verdens første multiplikatorhjul – »Snyders multiplying sa winches«. En urmager ved navn George Snyder konstruerede i begyndelsen af 1800-tallet et hjul med udveksling til sig selv og nogle venner. Senere producerede to brødre Meek, der også var urmagere, ud fra Snyders hjul, nogle hjul, der blev solgt under navnet »Kentucky Reels«.

Verdens første multiplikatorhjul – »Snyders multiplying sa winches«. En urmager ved navn George Snyder konstruerede i begyndelsen af 1800-tallet et hjul med udveksling til sig selv og nogle venner. Senere producerede to brødre Meek, der også var urmagere, ud fra Snyders hjul, nogle hjul, der blev solgt under navnet »Kentucky Reels«.

I Lystfiskeriforeningens præmieringsprotokol, der går helt tilbage til stiftelsen i 1886, kan man se, hvad medlemmerne indrapporterede af fangster. Den første registrerede ørred er fra 1889, den første laks er fra 1896, og den første fluefangede ørred er fra 1898. Den blev fanget i Karup Å af landskabsmaleren M.C. Soya-Jensen. Han var en meget flittig fluefisker, som var med til at stifte en mindre fluefiskeloge med navnet Dansk-Engelsk fluefiskerklub. Den gik dog i opløsning ved hans død i 1912.

SPINNEFISKERI begyndte i realiteten ved, at man trak agnen gennem vandet ved hjælp af stangen, så agnen begyndte at rotere. Det være sig en agnfisk eller et blink, men ligesom fluefiskeriet var det en metode, som havde ikke havde stor udbredelse i Danmark. I Illustreret Idrætsbog fra 1893 kaldes det tillige »Svirvelfiskeri«, da man, som i dag, benyttede svirvler, for ikke at linen skulle sno sig. Først i begyndelsen af 1900-tallet vandt metoden større indpas, da fiskehjulet blev mere udbredt, men lange kast har der næppe været tale om.

Annonce fra 1905, som omtaler det helt nye indenfor fiskehjul – fastspolehjulet. Det er fremstillet af Alfred Holden Illingworth fra Bradford i England, men minder langt fra, hvad vi i dag forstår ved et fastspolehjul.

Annonce fra 1905, som omtaler det helt nye indenfor fiskehjul – fastspolehjulet. Det er fremstillet af Alfred Holden Illingworth fra Bradford i England, men minder langt fra, hvad vi i dag forstår ved et fastspolehjul.

KONGER med hang til lystfiskeri fandtes også, selvom jagt ofte stod øverst på listen over fornøjelser. En enkelt konge skilte sig imidlertid ud. Det var Frederik d. 7. Han var en meget aktiv lystfisker, og skal man tro på myten, så var en fisketur på Esrum Sø den indirekte årsag til, at kongen underskrev Danmarks første grundlov, hvorved demokratiet blev indført. Kort fortalt var kongen sammen med Grevinde Danner på fisketur på Esrum Sø. Aborrerne var i biddet, så kongen var fornøjet. Imidlertid pressede naturen sig på, og grevinden skulle efter en tid træde af på naturens vegne. Hun forlangte derfor at blive sejlet ind. Det passede kongen rigtig dårligt, så han foreslå irriteret: – nu kan du ligesom vi andre pisse i søen. Det nægtede hun, da der var en fremmed mand ombord. Det udmøntede sig i en længere diskussion, hvor kongen omsider gav sig, og bådsmanden roede ind. Desværre var det for sent, og efter en heftig ordveksling, hvor hun hånede ham for manglende mod til at underskrive den grundlov, han selv havde lovet folket for over et år siden, kørte hun alene til Fredensborg. Den næste dag underskrev kongen grundloven. Om aborrerne i Esrums dyb derved er den indirekte årsag til indførelsen af demokratiet i Danmark er naturligvis usikkert, men historien er da god.

KØBENHAVNERNE havde blot et begrænset adgang til lystfiskeri. De var henvist til de store søer og moser i det nordsjællandske, men de lå langt væk, da det eneste transportmiddel var hestevogn. Først i 1864 da Nordbanen fra København til Hillerød blev indviet, blev det meget nemmere at komme nordpå til det forjættede land. Lystfiskeri-Tidende fra 1906-07 indeholder en artikelserie, hvor en ældre lystfisker blandt andet fortæller om en tur til en mose i Nordsjælland. Tilfældigt var han »ude« på Nørrebro kommet i snak med en bondemand, der var til kommet til byen. Da han hørte, at bondemanden havde nogle moser med geddefiskeri på sin jord ved Øverød Mark, fik han sammen med nogle venner lov til at fiske i moserne. Det krævede naturligvis en del forberedelse. Der skulle skaffes agnfisk til gedderne. Han skriver: – Om fredagen fik vi af »markmanden« på Nørrefælled (området omkring den nuværende fælledpark) for gode ord og betaling lov til at trække karusser i et af vandhullerne derude«. Fangstredskabet var en tørvekurv med en sten i bunden og to reb i hver af kurvens hanke. Kurven blev trukket langs bunden, og ved optrækningen var kurven fyldt med ko-gødning iblandet karusser.

Verdens første billede af en fisker med stang og hjul stammer fra Kina og er fra 1195. I hundreder af år før havde man i Kina kendt fiskehjul som en form for anordning til opbevaring af overskydende line.

Verdens første billede af en fisker med stang og hjul stammer fra Kina og er fra 1195. I hundreder af år før havde man i Kina kendt fiskehjul som en form for anordning til opbevaring af overskydende line.

Området var græsningsareal for de omkringliggende bøndergårde, så man har skullet holde nøje øje med, hvor man satte fødderne. Karusserne blev holdt i live under vandhanen, og tidligt søndag morgen mødtes de og drog med hestevogn til Øverød Mark. Selve fiskeriet er ikke beskrevet nøje, men flåddene, de anvendte, er beskrevet som »velvoksne frikadeller«, og udbyttet var udmærket med mange store fisk. Det med størrelse og vægt gik man ikke op i. På hjemturen standsede de i Lyngby, hvor de var ude at danse på den lokale kro. Så det var en meget lang søndag.

KLUBBER OG FORENINGER så først dagens lys i slutningen af 1800 årene, der var en opbrudstid. Det var tiden, hvor idrætsklubber og hobbyforeninger i stort antal så dagens lys. Også lystfiskerforeninger. Ved Lystfiskeriforeningens stiftelse i 1886 var lystfiskeri for mange et vidt begreb. Til det forberedende informationsmøde dukkende fx en mand op, som kun fiskede med vod – og han kunne tømme ethvert vandhul, men det var ikke just sådanne personer, man søgte. Han blev da hurtigt afvist. Det drejede sig nu om sport.

 

Garmin Quatix

 

Fiskeklubber så dagens lys i slutningen af 1800-tallet. Lystfiskeriforeningen var nogle af de første. Man organiserede og skaffede medlemmerne fiskevand. Lystfiskeriforeningen købte blandt andet en grund ved Vejlesø i Holte, hvor man indviede et broanlæg i 1898. Dannebrog højt til tops og »hatten af for det«.

Fiskeklubber så dagens lys i slutningen af 1800-tallet. Lystfiskeriforeningen var nogle af de første. Man organiserede og skaffede medlemmerne fiskevand. Lystfiskeriforeningen købte blandt andet en grund ved Vejlesø i Holte, hvor man indviede et broanlæg i 1898. Dannebrog højt til tops og »hatten af for det«.

Foreningerne blev måden, hvorpå interessen for lystfiskeriet blev udbredt. Her fandt folk sammen om en fælles interesse, og selvom det i første omgang kun var det bedre borgerskab og håndværks­mestre, der havde midlerne og den fornødne fritid til at være med, så lagde det grunden til det, der senere blev en meget mere udbredt fornøjelse – Sportsfiskeriet. Men det er en lang historie, som du får i et af de næste nummer.

    Modtag fiskepost med nye artikler

    Nu er du tilmeldt.

    Share This