POUL KÆRGAARD PEDERSEN fra Mors, fangede på spin en fin fisk den 7.marts på 3,8 kilo, 68 centimeter. Ud fra billedet kunne det godt tyde på, at der er tale om en laks (lille spidst hoved, få prikker under sidelinien og spaltet hale)– under alle omstændigheder er det en fin fisk. Han fortæller om fangsten: "Herligt; sæsonen er i gang igen. Jeg var den 1. marts ude ved Stenhøllet. Jeg var der allerede i lysningen og fangede en undermåler både i indgangen og udgangen af Stenhøllet, i det kvarter hvor det blev lyst. Fredag den 7. marts tog jeg igen ud til Stenhøllet. Jeg fiskede med en orange Rapala Wobler om til og forbi Granhøllet. Da wobleren ikke rigtig kunne klare Granhøllet, skiftede jeg til en tung Meeps 5 spinner og gik igennem Granhøllet igen. Så var den der, lige efter pælen i udgangen af svinget. Et kontant hug men ellers stille og roligt. Jeg gik cirka 100 meter nedstrøms med den, den blev hele tiden lige under mig og forsøgte at holde bunden. Til sidst slap kræfterne op og den kæntrede baglæns ind i nettet. En fisk på 3,8 kilo. og 68 centimeter. Jeg mødte efterfølgende en af "de gamle fiskere" ved åen. Da fisken er så blank som den er, mente han at det muligvis kunne være en laks. Han tog en skælprøve; det vender vi senere tilbage til." Det er kun anden sæson Poul fisker i Karup Å, men mon ikke vi kommer til at høre mere til ham?

Klik her for at læse en ny artikel om Popper-fiskeri efter regnbuer.

Husk at sende din fiskehistorie til Fisk & Fri på cs@fiskogfri.com

    Modtag fiskepost med nye artikler

    Nu er du tilmeldt.

    Share This