I weekenden var der mange, der var ude efter trollinglaks i området syd for Møn – og en af dem, der gjorde det godt, var Niels Kromann-Rasmussen.

–  Jeg har fisket laks i nogle år nu, men kun fra Bornholm med Sjællands Småbådeklub, fortæller han. Vi skulle også have været derovre i uge 15, men det blev Corona aflyst, og hvad gøre man så? Jo – så beslutter man bare at prøve en tur til Møn. Men jeg bor i Dianalund, og det tager godt to timer hver vej i bil, så det er jo ikke noget, man bare lige gør. Om lørdagen så vejret ud til at blive meget stille med 1-4 sm, så nu skulle det være.

– Vi havde hørt, at mange ville tage derned, så det var bare om at komme af sted, fortsætter han. – Klokken 02:30 ringede uret, og båden var pakket, så der skulle bare laves lidt kaffe til turen. Gasten Søren havde lånt en seng, så han også var på pletten.

– Der var lidt kø ved rampen i Klintholm Havn, men det var dejligt at se, at alle gerne vil ud, så det tog ingen tid, før båden var i vandet. Cirka klokken 5:30 sejlede vi 22 sømil sydøstover. Søren’s fætter var også på vandet, og havde givet os koordinator på, hvor de sejlede hen, så vi fulgte bare dem det meste af dagen. Og her vil jeg bare sige: Har man ikke en AIS på båden – så få det. Denne tur var den første sejlads i min båd, hvor jeg havde det installeret, og det virker bare.

– Som det sker så tit, mens man tjekker udstyret, så hugger fisken, og i dette tilfælde skete det cirka 40-50 fod nede på riggen. Laksen blev fristet af en gul/grøn Rhino Lax Spoon XL. Den tog nogle fine udløb, og var hurtigt oppe i overfladen samt nogle gange over. Men – den ville dog ikke lige sådan ind. Efter lidt kamp med fisken, fik vi ryddet alle stængerne og satte farten helt ned. Efter 25-30 minutters kamp svømmede laksen hen til båden. At få nettet laks af denne størrelse kan dog til tider være en udfordring, men denne gang svømmede den bare lige ind i nettet. Jeg havde lidt svært ved at få fisken op i båden, indtil jeg lige fik kigget ned og så, at nettet sad fast i pullerten i siden af båden…l  Laksen vejede 13,2 kilo, og så var dagen reddet.

– Resten af dagen fik vi kun et par torsk, og sidst på eftermiddagen gik turen retur til Klintholm Havn, hvor vi var i land igen kl. 16:00. Det var en super dag på vandet, og selv om der ikke blev fanget mange fisk i alt på alle bådene, så er det nok ikke sidste gang, at vi tager den lange tur til Klintholm Havn, slutter han.

Har du selv en god historie fra vandet, så husk at sende den lige efter fangsten til jb@fiskogfri.dk

 

CFC-bait

 

Dette Rhino Lax blink blev laksens banemand

Laksen blev fristet af en gul/grøn Rhino Lax Spoon XL

 

    Modtag fiskepost med nye artikler

    Nu er du tilmeldt.

    Share This