– Turen stod på en tredages tur til Mariager Fjord, beretter Anders Gregersen, som havde booket sig ind på Hotel Amerika i Hobro. – Til at starte med var jeg lidt skeptisk, eftersom jeg normalt ikke fisker meget inde omkring Hobro men nærmere Hadsund og længere ud mod yderfjorden. Jeg ankom sent onsdag aften efter arbejde, og der skulle Ørnedalsbugten selvfølgelig have et skud. Egentlig forventede jeg ikke det helt store, da Ørnedalsbugten mest af alt er kendt for at have mange fisk i en lidt mindre størrelsesorden. Dog så pladsen ud, lige som jeg mener, er de totalt optimale forhold. Der var lidt drivende skyer, en mellemhård vind som giver lidt liv til overfladen og dertil en lille smule grumset vand fra dagene forinden med hård blæst.

– De mindre fisk nåede jeg også at få to af mellem 35 og 40 centimeter efter bare 30-35 minutters fiskeri. Jeg nåede så til bålpladsen på Ørnedalsvej, som for mig har været hot-spottet på pladsen førhen. Tidligere har jeg fanget en del fisk på denne del af pladsen, men kun op til 45cm. Der kom så – til min store overraskelse – efter kun 45 minutters fiskeri, det helt tunge sug i min nye Daiwa stang. Den fleksede helt ned i håndtaget efter blinket kun lige var landet på overfladen, og jeg havde taget to omdrejninger på hjulet. Først troede jeg, at jeg havde fat i bunden, men så kunne jeg mærke de tunge ”headshakes” kort tid efter. – Den er et godt stykke over målet, tænkte jeg, men jeg havde ikke forventet at se en fisk i denne klasse. Efter en god tung fight med mange kortere udløb og flere akrobatiske hop fri af vandet, kunne jeg kane den ind i vigen ved pladsen, og råbe i glæde over min nye PR i havørred, som nu var på 61cm. Dette var også den bredeste fisk, jeg nogensinde har fanget. Den var propfyldt med børsteorm. Allerede der var min fisketur reddet.

Fisken huggede på en 16 grams ABU Mo i farven cream/olive.

 

Westin Cup 2025

    Hvidovre Sport

    Modtag fiskepost med nye artikler

    Nu er du tilmeldt.

    Share This