– Så er fiskeriet i Mørrumsåen godt i gang, og nu ventes der på, at foråret sætter ind. At de gamle træer langs vandløbet får farve og at nattergalen kalder laksen ind i åen. Sådan lyder det fra Peter Fisker.
– Fangsterne på denne fremskudte premiere har været OK, men desværre har der ikke været så mange fiskere langs åen som forventet. Måske er fordommene om, at der udelukkende fiskes efter nedgængere ikke noget, der falder den moderne lyst- og sportsfiskere naturligt, men det er en fordom. Selv brugte jeg forleden nogle timer på at bevise, at mørrumsåen også kan levere flotte blanke ørreder her i det tidligste kolde forår, men jeg indrømmer naturligvis, at der er mangefold flere nedgængere. Disse er dog tit i utrolig god form, hvilket er noget, der kendetegner fiskene i Mørrumsåen, hvilket i min optik gør dem til udmærkede sportsfisk. Udover disse har Mørrum stadig en bestand af hybrider, altså golde fisk, som er krydsninger mellem havørred og laks.
– Som sagt fiskede jeg på turen målrettet efter en frisk “blänker”, og som sådan er det jo rent held, at jeg netop i Pool 4 faktisk – efter at have mistet en stor laksehan, fik et fint hug midt i åen. Fisken virkede ilter og stærk, og en sjov fight af den fine havørred, som du ser ovenfor, gik i gang.
– Sådan er Mørrum altså også…. Man kan fiske flere dage uden at mærke så meget som et nap, og så en time fra kl. 16 til kl. 17 får man pludselig to gode hug, hvoraf den ene blev landet. Da jeg inden havde besluttet at genudsætte min fangst, blev fisken ikke løftet op af vandet. Så du får ikke et billede af en storsmilende fanger, men i stedet for en smuk og stærk Mørrum-ørred på 67 cm og en vægt, som umiddelbar passede fint til længden. Jeg er helt sikkert tilbage i Sverige igen til maj, hvor de store laks indfinder sig i Mørrumsåen.
Læs om 2025 premieren i Mørrum her.
