– Vækkeuret ringede 03.45, og så var det ellers bare afsted ud i mørket på vej mod Isefjorden, fortæller Kristian Ejlsted. – Lidt før solopgang ramte jeg parkeringspladsen på den vestlige del af Isefjorden, hvor der allerede stod fire fluefiskere og nød morgenkaffen, alt imens de spejdede ud over den blanke fjord, hvor ikke en vind rørte sig. Jeg fik nævnt, at jeg var ny på pladsen, så jeg fik straks et par fif til gode rev og badekar fra de erfarne lokale fiskere.

– I morgenstunden svømmede et enligt marsvin forbi kun 100 meter fra kysten, alt imens solen stod op og jeg fik taget de første par kast, fortsætter han. – Senere på morgenen begyndte det at blæse op, og der kom mere liv i vandet. Kl. 08 fandt jeg så fisken helt ude i kastet og den tog en Sandeel Motor Oil UV på 15 gram uden tøven. Jeg havde fået lavet min egen Claw Connector, designet af Jens Bursell, aftenen forinden og jeg var spændt på om den nu var så effektiv, som jeg havde hørt. Jeg havde sat bremset stramt og fisken slog 2-3 gange med hovedet, hvorefter jeg vurderede at den var godt kroget. Herefter satte jeg bremsen lidt løsere og fightede den stærke fisk, indtil den til sidst gav efter og lagde sig til rette i overfladen. Jeg kunne se, at Claw Connectoren sad perfekt i saksen, og den fine fisk på 1,8 kg og 58 cm gled stille og roligt i nettet. Sikke en skøn forårstur i Isefjorden, slutter han.

Har du selv været på kysten og fået et par gode fisk, så husk at sende os en rapport på jb@fiskogfri.dk eller telefon 30 70 02 36.

 

Friluftsland

    Modtag fiskepost med nye artikler

    Nu er du tilmeldt.

    Share This