– Hej Fisk & Fri. Her får i en lille beretning om min kære datter Emma, som lige er fyldt fem år, skriver Nicolaj Kaas til Fisk & Fri. – Vi har siden hun var to år været mange gange ude og fiske sammen, og hun siger aldrig nej til en fisketur. Hun er blevet ret skrap til at hive ørrederne i land og har +80 ørreder allerede på kontoen. 

– Vi tager tit til børnesøen i Drive in i Lynge, fordi den altid har en god mængde fisk og man må fiske med blink i den. Det er super sjovt. Her i sommervarmen lykkedes det hende helt på egen hånd at få hevet en pæn fisk op på 2,5 kg, og det var en ny PR. Fisken havde taget et Fidusen blink. Hun var helt oppe at køre, og faren var godt stolt. Det var sku godt klaret, at hun selv fik den ind og havde fokus på at holde stangen højt. Hun fik også råbt “Hjælp Far, den er mega stærk” og jeg gav hende ros og sagde, at hun godt kunne selv.

– Jeg håber på mange gode fisketure i fremtiden med min lille solstråle. Jeg nyder det i hvert fald, slutter Nicolaj., Emma vil gerne tilmelde fisken Kinetic Fiskecup 2022, som du kan læse mere om her

 

Jans Lystfiskershop

 

Kinetic Fiskecup 2022

    Modtag fiskepost med nye artikler

    Nu er du tilmeldt.

    Share This