– Jeg havde forleden aftalt en kort tur med min fiskemakker Christian, fortæller Jakob Brun fra Lolland. – Vi fik hurtigt fisket det udvalgte stykke igennem, som kun gav en enkelt grønlænder til hver mand. Christian var uheldig at knække sin stang i et kast. På vej tilbage til bilen skulle jeg lige prøve en gang mere på de sidste par hundrede meter. Jeg vadede ud og gik omkring fem meter fra land, og vi gik og snakkede, imens jeg fiskede stykket af.

– Pludselig skræmte vi en fisk inde bag os kun en meters penge fra land. Jeg prøvede at se, om jeg kunne få fisken i tale, men uden held. Vi gik derfor tættere på land, og nogen kast senere på langs med land, havde jeg fisk efter langt ude i kastet, men mere skete der ikke. Et par kast senere inde på 30cm vand helt tæt på land, havde jeg igen fisk efter langt ude i kastet, men denne gang tøvede fisken ikke. Den huggede hårdt og kontant min 15 gram Sandeel i kobber/brun, og jeg kunne med det samme se, at det var en fin fisk, som leverede en rigtig god fight inde på det lave vand. Havørreden ville bestemt ikke overgive sig uden kamp, men efter 3-4 forsøg gled den sikkert i nettet. Den blev hurtigt målt til 58cm, og efter et par hurtige fotos fik den igen sin frihed.

 

Juniorboxen - Hvidovre Sport

    Juniorboxen - Hvidovre Sport

    Modtag fiskepost med nye artikler

    Nu er du tilmeldt.

    Share This