– Så blev det til endnu en tur i fjorden – og jeg lagde stærkt ud fra start, beretter Kim Christoffersen. – Allerede inden for den første time fik jeg kontakt, og kort efter lå der en fisk på lidt over 60 cm i nettet. Der tænkte jeg med det samme, at det her kunne blive en vild dag.

– Men som så ofte før – så straks man tror, at det går fantastisk, så dør det fuldstændig på spottet. Der var bare intet liv og ikke en bevægelse. Vi valgte derfor at rykke videre. På det nye spot viste fiskene sig med det samme, men i det spritklare vand var de ekstremt sky. De var oppe at kigge, fulgte agnen – men ville bare ikke rigtig committe. Det gjorde fiskeriet både intenst og frustrerende. Min kammerat fik dog landet en fin fisk.

– Jeg kæmpede videre og fik en følger, der var helt oppe at køre. Den jagtede min agn aggressivt flere gange, men nægtede at tage den. Jeg skiftede derfor agn til Slinky Trout Cyrus – og så skete det. Den kom igen i fuld fart – og denne gang huggede den. Kort efter kunne jeg lande endnu en flot fisk på omkring 55 cm. Min kammerat nappede endnu en mindre fisk, men vinden begyndte for alvor at tage til. Vi besluttede derfor at søge tilbage mod det første spot.

– Der var helt dødt… og jeg nåede lige at tænke, at det nok var det for i dag. Men så råbte min kammerat: “Den er der!” Og ganske rigtigt – snart landede han en virkelig fin havørred. Jeg fiskede lidt videre og valgte at gå op i størrelse – hvorefter en 23 grams Crazy Cuda Shiny Minnow blev kastet helt ind over det lave på måske blot 30 centimeters dybde. Da den nåede ud på en halv meter vand, sagde det BOOM! Hugget var voldsomt, og fisken gik helt amok. Den tog line af hjulet, og jeg var ikke i tvivl om, at det her var en rigtig god fisk.

– Vi sluttede dagen af i læ, hvor min kammerat lige fik en sidste mindre fisk. Alt i alt var det en dag med action, svære fisk og nogle virkelig fede oplevelser – præcis sådan en tur man drømmer om, når intet sker, slutter han.

Den fine beretning deltager som alle andre fangstrapporter til Fisk & Fris i den store lodtrækning om en fiskedrømmerejse for to efter GT i Egypten for to sponsoreret af iFish Travel.

Tjek hvordan Kim griber forårsfiskeriet i fjorden efter havørred an i denne video på Fisk & Fris YouTube.

 

ForshagaAkademin 2026

 

Kim Christoffersen med en af sine flotte havørreder fra fjorden.

Kim Christoffersen med en af sine flotte havørreder fra fjorden.

 

    ForshagaAkademin 2026

    Modtag fiskepost med nye artikler

    Nu er du tilmeldt.

    Share This