Dennis Petersen med en 4,2 kilos kystfanget laks fra Genner Bugt. En sjældenhed i sig selv, og endnu mere på de kanter, hvor opgang af laks ikke er helt almindelig.

12-11-11 – DENNIS PETERSEN fra Genner var sammen med makkeren Lasse Hansen fra Sommersted taget til Genner Bugt for at fiske havørred. En lokalitet som ofte holder fisk, og som byder på gode forhold for lystfiskeren. Her skete der noget som alligevel hører til de absolutte sjældenheder i den landsdel af Danmark – en kystfanget laks kom på land. Dennis fortæller:

– Mig og Lasse tog et smut til fjorden med de største forventninger om én havørred eller to. Vejret var dejligt, dog lidt friskt. Vi fik flere ørreder på og under målet. Men ved 12-tiden fik jeg så det store hug. Efter 15-20 minutters fight kunne jeg lande en smuk hunlaks på 79 centimeter med en vægt på 4,2 kilo, slutter Dennis.

Han tog laksen på bombarda og orm. Og dem får man ikke mange af på kysten i Sønderjylland!

    Modtag fiskepost med nye artikler

    Nu er du tilmeldt.

    Share This