– Ind imellem fisketurister og helleflynderfiskeriet heroppe i nordnorske Havøysund, er det dejligt med lidt afkobling i form af en fisketur på fjeldet, fortæller Brian Larsen. – Der er stort set ørreder i alle søerne rundt omkring, men det har taget nogle ture at finde ud af hvilke søer, der er nogle lidt større fisk i.

– Jeg havde ikke meget tid til at fiske i går aftes, men valgte alligevel en tur cirka 40 minutter op ad fjeldet. Normalt fisker jeg kun med flue efter ørrederne, men i går var det ikke forhold til at kunne fiske effektivt med flue, så jeg havde heldigvis taget en lille spinnestang med som backup. Jeg havde bare fisket omtrent 20 minutter, da et solidt hug kom halvvejs inde i kastet.

– Efter en god kamp på det lette grej med flere gode udløb og rul på overfladen kunne jeg håndlande en rigtig fin ørred på cirka 50 cm i rigtig god foderstand. Jeg tog et par kast mere efter en fisk i stort set samme størrelse, som viste sig et par gange i overfladen, men jeg fik den ikke i tale, hvorefter jeg besluttede mig for at være fornøjet med fiskeriet og bevæge mig hjemad igen.

 

Friluftsland

    Modtag fiskepost med nye artikler

    Nu er du tilmeldt.

    Share This