Ja – du læste rigtigt…

– Jeg stod op en tidlig morgen, for at forsøge at fange en aborre eller en lille gedde i Damhussøen ved København, skriver Johnni Codfather Frederiksen. – Jeg mødtes med min ven ved solopgang, og vi fiskede rundt langs kanterne på søen. Vi så ikke noget, der mindede om liv i søen, og da vi var godt halvvejs rundt, virkede det til, at der bare ikke skulle ske noget den dag. Jeg havde lige holdt en lille pause, men tænkte at jeg lige ville prøve at fiske lidt, hen over noget grøde med en lille Gravity Twitch wobler fra Savage Gear.

– Lige da wobleren landede, mærkede jeg et hug, og straks tænkte jeg, at det bare var en lille hurtig gedde. Vi havde ikke travlt med at finde net eller noget til den lille fisk, som sprang fri af vandet flere gange helt ude i kastet. Det var tidlig morgen og lyset var ikke helt godt endnu. Pludselig begyndte fisken at føles lidt underlig, og da den pludselig svømmede for fuld kraft ind imod mig, måtte jeg hjule ind med lynets hast. Da fisken pludselig skød forbi os, fra den ene side til den anden, gik det op for os at det IKKE var en lille gedde…

– NETTET FOR POKKER, fik jeg fremstammet, og kort tid efter kunne vi konstatere den mest usandsynlige fangst, som vi nogensinde har oplevet. Det var simpelthen en havørred på 54 centimeter og 1100 gram. Hvordan den er endt der, er der mange gode bud på, men der fra og så til at få den på krogen, må da være lidt imod de fleste odds?

 

Vind præmier - indsend fangstrapport

 

 

    Hvidovre Sport 2025

    Modtag fiskepost med nye artikler

    Nu er du tilmeldt.

    Share This