– Da jeg ankom til spottet, viste det sig, at vandet var fyldt med ålgræs og fedtemøg, men jeg var ved godt mod, da jeg før har fået fisk i umulige forhold som disse.
– Jeg kaster en gang, og lader mit 20 grams bombarda med en hjemmebunden UV-reje flue synke et par sekunder, fortsætter han. – Så strammer jeg linen op og ser, at der er fyldt med møg på linen. Jeg tager et par omgange på hjulet, men min line bliver trukket skævt igennem vandet, så den river en masse møg med sig, som kommer til at hænge på linen. Pludselig mærker jeg tydeligt, at der er hug fra en god fisk, og jeg ser den med det samme vise sig i overfladen.
Det er en mega flot blankfisk, der tager flere lange udløb i det helt uklare vand – efterfulgt af, at den bryder vandet i flere agrassive spring. Den river line af hjulet, og det er ikke let at få den retur med alt det møg, der hænger på linen, fordi det samler sig i øjet, så det lukker helt til. Det bliver derfor en go lang, hidsig og intens kamp, hvor den rør nettet flere gange, inden jeg endelig kan lande en den flotte overspringer på 5kilo+, slutter Gorm, som du også kan følge her.