henning-trier-3900gramAt den åbne kyst går fuldstændig amok for øjeblikket, er der ingen tvivl om. Henning Trier har alene i løbet af de sidste tre ugers fiskeri fået 140 havørreder over målet, som er taget på sammenlagt 45 timers fiskeri fordelt på en enkelt heldagstur og en serie småture.

Det giver gennemsnitligt imponerende tre fisk i timen! Blandt de mange fisk, taget på de Østsjællandske kyster har der været en del over 60 centimeter og den største blankfisk kan du se på billedet – den vejede 3,9 kilo, og blev taget på Bornholmerpilen i 24 gram.


Den blev – som de øvrige fisk taget på blink – fanget på release-takler. Omtrent halvdelen af fiskene har Henning dog fået på fluestang eller bombarda og rørfluer med L-rigs. Største blankfisk på fluestangen var en 3,2 kilos blankfisk taget på rørfluen Pinky Pain monteret med et L-rig. Den største fisk var dog en smuk og velproportioneret sportsblank havørred 80 cm+ og et godt stykke over 5 kilo, der – som hovedparten af de mange fisk – er blevet forsigtigt genudsat.

Det er bare med at komme afsted – og det er lige nu!

    Modtag fiskepost med nye artikler

    Nu er du tilmeldt.

    Share This