EN MAJDAG I PARADIS

Bækørredspin er det ultimative snigerfiskeri – og maj er topmåneden over dem alle. Fiskene er på finnerne og vegetationen er endnu ikke så høj, at det bliver besværligt at komme frem langs de små åer. Her får du lidt inspiration og tips til at komme i gang med fiskeriet.

Af Jens Bursell

NATTERGALEN synger på sidste vers, da jeg maser mig gennem det tætte krat på vej ned mod åen. Det er lige akkurat begyndt at dæmre, og på trods af en mur af vegetation, kan jeg bag det efterhånden tætte løvhæng ane lyden af klukkende vand fra et lille stryg, hvor vandet – ivrigt efter sin vej mod fjorden, risler flygtigt nedstrøms.

Det er midten af maj. Hornfiskene har for snart flere uger siden gjort dagsfiskeriet efter havørred besværligt – og det er derfor mere end oplagt at henlægge nogle af dagturene til de mindre åer, hvor bækørrederne er i topform. Nattergalen har pludret i pilekrattet en uges tid, men på trods af adskillige småture er euforien over det spirende liv og sommerens snarlige komme på ingen måde ved at lægge sig – tværtimod. Det er lige nu, der skal fiskes igennem.

Et par minutter og en røvtur gennem mudderet senere, er jeg mere end klar. For enden af mit 0,23 fluorocarbonforfang sidder min favoritspinner til bækørrederne – en Mepps Aglia str. 3 i sølv. I forhold til hvor lille åen er, kan det måske synes som en ret stor spinner, men for det første gør det ikke noget, at de mindste ørreder har lidt sværere ved at gabe over den – og for det andet, så er denne størrelse virkelig god til præcisionskast, hvor marginaler på 5-10 centimeter kan betyde forskellen på den perfekte præsentation af spinneren – eller en tur i åen for at få den fri af grene og siv. Selvom jeg i mange tilfælde let ville kunne kaste en str. 0-1 spinner samme distance, giver den ekstra vægt muligheden for på en langt mere kontrolleret måde at pendulere eller svirpe spinneren helt ind under de udhængende grene med et roligt underhåndskast – uden at man skal have så meget acceleration i kastet, at det alt for let går galt. De fleste steder er åen så lille og lav­vandet, at en spinner i grenene på modsatte side ikke så meget er et spørgsmål at man risikerer at miste den. Man kan jo til enhver tid vade over og hente den. Nej – den største fare ved fejlkast er, at man risikerer at skræmme fisken – og har man først vadet ud i åen eller klatret rundt i diverse grene, kan man normalt glemme alt om at udløse hugget fra en stor fisk, der skjuler sig dybt inde under brinken.

DET FØRSTE STRÆK jeg affisker er ikke optimalet til dagsfiskeri, da åen lige her et relativt lige, bred og lavvandet, med meget få naturlige skjulesteder. Det meste af strækket er sand eller mudderbund – og det er kun enkelte græstotter og faldne træer, der giver potentiel ly og dækning til en sulten bækørred, der pønser på et bagholdsangreb. Men – belært af tidligere erfaringer ved jeg, at der godt kan gemme sig en enkelt god fisk – især om natten eller i den spæde dæmring, hvor det blot lige akkurat er så meget lys, at man kan se, hvor man kaster.

Skoven åbner sig op på min færd opstrøms, og den bliver nu så åben, at jeg kan afsøge åen med lange kast opstrøms. Man kan se bunden overalt, men på et splitsekund materialiseres alligevel pludselig en god skygge bag spinneren, som var den tryllet ud af den blå luft. Selvom fisken blot er i omegnen af de 45 centimeter, er det rigeligt til at få pulsen til at stige adskillige takter. Fisken følger spinneren et par meter, men på grund af den ringe dybde, er det farligt at lave et normalt spinstop for at udløse hugget. I stedet speeder jeg spinneren voldsomt op, hvilket er på nippet til at udløse hugget, men alt, at for hurtigt nærmer spinneren sig stangtoppen… Som sædvanlig bliver den sidste kanin, der trækkes op af hatten, et mikrospinstop – hurtigt nok til at den ikke sætter sig i bunden og langt nok til at spinnerbladet akkurat klapper sammen og foldes ud på ny. Det uforudsigelige brud i spinnerbladets roterende hypnose, er lige det der skal til for at få ørreden til at åbne gabet i sidste sekund, inden spinneren kværner ubarmhjertigt op i topøjet.

Min lille 2-10 grams stang flekser totalt sammen, idet bækørreden går fuldstændig amok på blot 50 centimeter line, så vandet står til alle sider, men jeg får hurtigt løsnet bremsen lidt, så fisken kan tage et mindre udløb nedstrøms, hvor det er lidt lettere at kontrollere. Den kæmper godt, men inden længe kæntrer den og glider ind mod egen bred, hvor jeg forsigtigt afkroger og genudsætter den smukke fisk nede i vandet.

SOLENS FØRSTE STRÅLER falder blødt gennem morgendisen, da jeg omsider kommer op til et af de bedre stræk, med flere gode dybe huller, hvor der plejer at stå gode fisk. Inden længe kommer jeg til en super oplagt standplads, hvor åen løber igennem et lille stryg og slår et knæk umiddelbart neden for stryget. Netop på starten af yderkurven af svinget, hvor strømmen udhuler brinken, er det perfekte dybe hul, hvor en god ørred kan stå næsten en halv meter inde under brinken. Jeg lægger et kast opstrøms til hullet og lader spinneren synke et sekund inden jeg starter indspinningen. Reaktionen kommer promte, og en god bule på overfalden markerer med an ønskelig tydelighed, at en god fisk har reageret på agnen og vendt efter den – men uden at tage. Ikke så meget som et stød i stange mærker jeg – men nu ved jeg at der er nogen hjemme.

Det sker ofte, at en bækørred lige markerer uden at hugge reelt – og det bedste man kan gøre er ofte blot at sætte sig ned, og give pladsen ro i et par minutter, mens man skifter til en radikalt anderledes agn – hvorefter fisken får chancen på ny. Som sagt så gjort. Jeg finder blinkæsken frem og efter korte overvejelser falder valget på en lille Rapala Countdown, der fungerer rigtig godt til op­strøms spin. Et par minutter og en kop morgenkaffe senere, er jeg klar til at gøre et andet forsøg.

Med et let underhåndskast svinger jeg min wobler ud, og et split­sekundet inden den er lige ved at havne i sivene, sætter jeg fingeren på spolen, så den bremses og falder helt perfekt ned i stryget lige oven for hullet. Havde jeg blot kastet direkte til opstrømsenden af hullet, havde det være umuligt at få gang i indspinningen, inden den var ude af hullet igen, men på den ene meter den driver og synker i stryget inden inden hullet nås, når wobleren akkurat at synke ned, så den er klar til indspinning i den rette dybde helt oppe i starten af det blot en meter lange hul.

WOBLEREN har næppe vrikket mere end et par gange med sin iøjnefaldende bagdel, før jeg ser blinket fra en god bredside nærmest simultant med at det giver et hårdt ryk gennem stangen, som ikke efterlader nogen tvivl om, at en flot bækørred har klappet kæberne sammen over den forræderiske wobler. Fisken vender med det samme i strømmen og pisker mod mig, så jeg må hjule for fulde omdrejninger på det lille 1000’er hjul, for at holde stram line. Øjeblikket efter da fisken passerer mig med en god kølvandsbølge, kan jeg tydeligt se hver en prik på den gudeskønne ørred, der dog hurtigt forsvinder ud af syne nedstrøms. Linen pisker af hjulet, men efter cirka 10 meter får jeg stoppet fisken, inden den kommer for tæt på en stor sunken gren. Fisken fighter fantastisk og tager udløb i både den ene og den anden retning, inden den knapt 60 centimeter lange skønhed til sidst glider over netrammen. Jeg tager et hurtigt foto af fisken og sætter den forsigtigt tilbage til sit rette element.

LIDT LÆNGERE OPSTRØMS står jeg i mine egne tanker og betragter spinneren gennem vandet, da jeg pludselig spotter en god fisk, der står 30 centimeter fra brinken – direkte for mine fødder. Jeg spinner forsigtigt ind, og i al diskre­tion får jeg hurtigt sat en lille jig på, som med amøboidt langsomme bevægelser får lirket ned til fisken. Dens gællelåg pulserer ekstra hurtigt, og den ser helt klart interesseret ud, men det er først da jeg laver en serie mikroskopiske nøk med stangen, at den inhalerer softbaitet i en eneste mundfuld. Igen har jeg fast fisk på kort line, og det går ikke stille for sig, da fisken kværner nedstrøms gennem en tunnel af overhængende grene, hvor jeg bliver nødt til at hoppe i vandet og følge med fisken. Til alt held stopper den op i det næste hul nedstrøms, hvor jeg hurtigt og sikkert kan lande fisken, der er over de 50 centimeter. Bækørredfiskeriet i maj er i sandhed fantastisk – det er bare med at komme ud og få en på opleveren.

Bækørredvande
Store fisk kan du finde praktisk talt overalt i de øvre dele af de ørredførende vandløb, men der kan ofte være langt mellem snapsene. De sidste år er der i mange vande blevet længere og længere mellem bækørrederne – hvilket kan skyldes en kombination af forbedrede passagemuligheder for havørreden, flere mink og hårde isvintre med høj predation fra skarv. Ofte skal der afsøges lange stræk for at finde en god fisk – men den ihærdige bækørredfisker vil næsten altid blive belønnet for sine lange vandreture. Jo længere væk du kommer fra de normale adgangsveje og jo mere utilgængelig åbredderne er, desto mere vil du blive belønnet. Men vær parat til at blive flået af tornekrat og brændenælder i din jagt på den store bækørred.

Bækørredagn
Spinnefiskeri efter bækørred kan bedrives med et utal af forskellige mindre agn i 0-10 grams klassen. Som udgangspunkt er du dækket godt ind med en håndfuld spinnere i str. 0-3, en par flydende og synkende woblere på 2-5 cm længde – samt et par jigs og softbaits. Spinnere med slanke blade er mest optimale til dybt og roligt vand, mens de mere bredbladede spinnere som fx Mepps Aglia er perfekte til op­strøms spin – selv i ret hurtigt og lavt vand.

 

 

Synkende woblere er gode til både op og nedstrøms fiskeri – mens de flydende især er oplagte til nedstrømsfiskeri, hvor man stille og roligt firer wobleren ned til utilgængelige pladser – fx under grene og træer, hvor det kan være 100% umuligt at fiske med andre metoder end denne. Jigs af sotfbaits er stærkt undervurderet til bækørred, og kan fiskes både op, ned og tværstrøms. De har dog især deres force, når man skal hurtigt ned i et meget kort og dybt hul – samt i de tilfælde, hvor man pludselig spotter en fisk direkte under ens fødder. Her kan det være mere eller mindre umuligt at fiske effektivt til den med spinner eller wobler, mens en jig let kan sænkes lige ned foran snuden på fisken, og vippes lokkende indtil den – forhåbentlig – hugger.

Bækørredgrej
Grejet til bækørredfiskeri behøver ikke at være dyrt. En helt almindelig 0-7 grams spinnestang på 5-6 fod er fin til de helt små åer, og supplerer du med en 5-12 grams stang på 6-7 fod har du alt, hvad du skal bruge i et bredt spektrum af mindre åer. Som hjul er et 1000’er fastspolehjul perfekt afbalanceret til den lette stang, men hvis du vil have fart på agnen og bedre muligheder for at holde god kontakt til fisken, når den pisker mod dig kan et 2500 hjul være en fordel. I de fleste åer er en 0,10 fletline ideel, men er der mange gren og lignende i vandet, kan man gå op til fx 0,12 line. Især når vandet er klart, kan det være en fordel med et 50-80 centimeter fluorocarbonforfang på 0,20-0,25 monteret til hovedlinen med en dobbeltgrinnerknude, der har fået en dråbe sekundlim. Alternativt kan du montere forfanget i en 1,5 mm svejset rig-ring – fx fra Kevin Nash. Selvom de fleste bækørreder ofte er under 40 centimeter, vil du ikke fortryde at have et ordentligt net, den dag den store hugger. Af samme årsag medbringer jeg altid mit normale kystnet i åen. Fordelen ved et lidt større net er også, at man kan afkroge fisken i nettet og lade den gå der med hovedet op mod strømmen, mens man evt gør sit kameragrej klar til fotografering, inden fisken genudsættes. Fisken dør let hvis den er for længe ovenvande, så evt fotografering skal planlægges ned til mindste detalje, så den kun er ude af vandet, i et kort øjeblik. Mindre bækørredåer er ekstremt følsomme over for overfiskning, og ønsker du gode bækørredvande, kan det derfor klart anbefales, at du forsigtigt genudsætter dine fisk.