– For et par dage siden spurgte jeg de to Odense fjordbumser, Jens og Brian, om de ville en tur med i Blue Rock fluestrøm – og vi fik hurtigt arrangeret en aften tur, fortæller Martin Botten Dam-Christensen. – Det startede med, at jeg fik en rigtigt flot guldørred på efter blot fem minutters fiskeri, og der skulle ikke gå længe, inden jeg fik en flot tigerørred også. Så ville Jens og Brian gerne låne en flue eller to.

– Lidt efter fik jeg en regnbue, og må indrømme, at jeg havde det lidt skidt med, at de ikke havde fanget noget endnu. Jeg prøvede dog også at tabe en stor regnbue, men sluttede af med at fange en stor regnbue på 8 kilo. Den fangede jeg på en klasse 4. Det var mega sjovt, og en enormt fed tur.

– Så blev det fars dag, hvor min far Jim, skulle med en tur i fluestrømmen. De var lidt svære at få til at tage, men det lykkedes at få to fine regnbuer. Jeg sluttede også denne gang af med at få en stor regnbue på 6 kg. Så det var en god tur for mig igen, men min far fik desværre ikke nogen fisk.
Blue Rock´s fluestrøm er helt sikkert et besøg værd.

Har du også fået nogle flotte fisk i putten hører vi meget gerne fra dig på jb@fiskogfri.dk eller telefon 30 70 02 36.

 

Hvidovre Sport 2025

 

Martin Dam-Christensen med guldørred

Martin Dam-Christensen med kildeørred

    Forshaga Akademin

    Modtag fiskepost med nye artikler

    Nu er du tilmeldt.

    Share This