– Efter en fiskefattig Kristi Himmelfartsferie, hvor den stod på grillhygge med venner, hus og have projekter, så var jeg endelig landet på kysten, fortæller Rene Voltelen til Fisk & Fri. – Forholdene var perfekte med god strøm og et let svæv i vandet.

– Det skal give fisk, nåede kun lige at tænke, før min kutling stoppede helt ude på spidsen af revet. Et splitsekund tænkte jeg, om jeg sad fast i en af de store sten? Men så startede festen! En stor blank havørred skød ud af vandet, og hjulet røg hurtigt på bagline. Hold nu op et udløb!

– Scenariet med udløbet gentog sig et par gange, men til sidst måtte fisken overgive sig og glide over netkanten, hvorefter en grov tyksak af en langelandsk havørred lå i nettet. Fisken målte 64cm og 3.135 kg – samt leverede en af de bedste kystfights jeg har oplevet.

 

Søsportens Sikkerhedsråd Sejl Sikkert

    Modtag fiskepost med nye artikler

    Nu er du tilmeldt.

    Share This