– Jeg havde tidligt fri fra undervisning og kunne derfor tage hjem og smide kajakken fluks på taget, skriver Frederik Josefsen til Fisk & Fri. – Planen var vertikal-fiskeri efter storgedden i mørket. Jeg ankom til søen klokken 14.30 og stævnede ud. Den sidste tid med dagslys brugte jeg på på at søge områder for byttefisk og større individer. Jeg fandt nærmest intet og gik lidt slukøret ind i de mørke timer på trods en enkelt lille gedde, der måtte op og vende.
– Men – jeg sejlede og sejlede samt søgte og søgte. Pludselig efter et par timer fandt jeg den første fisk, der ikke trykkede sig hårdt til bunden. Jeg fik placeret kajakken perfekt og sænkede min Vertigo jig ned mod fisken, der stod i præcis 10 meters dybde over 14 meter vand. Den stod et stykke tid og inspicerede, inden den inhalerede agnen. Jeg mærkede næsten ikke hugget, men lavede alligevel et kontant modhug i noget meget tungt. Jeg kan næsten forestille mig, hvordan den forholdsvis lille agn var blevet suget ind og gjort vægtløs. Typisk stor fisk i min optik.
– Fighten var tung og fisken gik dybt. Den ville bare ikke op, så det var spændende at følge med på skærmen, hvor langt man var i processen. Men, langt om længe lå fisken i nettet. Jeg fik taget lidt billeder og video – omend det er temmelig bøvlet alene i en kajak i fugtigt vejr og mørke.
– Jeg forsøgte at tage en vægt på fisken stående i kajakken, men måtte give op på at få en præcis vægt, da det simpelthen var for farligt. Vægten sagde lige omkring 10 og låste på 9,7 kilo, men som sagt – meget upræcist. Så om den var close but no cigar eller cigar tør jeg ikke sige…
– Fisken blev derefter sendt retur i det kolde vand, og jeg lænede mig tilbage i sædet for en stund. Sikken en fisk og sikken en intens oplevelse i kajakken, på søen, i mørket – helt alene. Det er en form for fiskeri, der vokser enormt på mig og en fiskeriform der åbner for meget mere fisketid i denne tid, hvor dagene er korte.
