– På grund af Carona, og fordi vores golfbane er lukket, så valgte jeg efter mere end fem års fravær fra fiskeriet at tage en morgentur i fjorden, fortæller Ejner Olsen. – Efter over to timers uafbrudt vadefiskeri med sivfrosne fingre og kolde føder, fordi jeg glemte nogle ordentlige strømper, var jeg tæt på at give op, men så kom drømmehugget.
– Fisken var oppe i overfladen med det samme, så jeg vidste, hvad jeg var oppe i mod, fortsætter han. – Havørreden sprang ud af vandet og tog gode udløb, så jeg begyndte at ærgre mig over, at jeg ikke havde taget noget fangtnet med, nu hvor jeg stod her 500 meter ude i det kolde vand. Men – jeg tog den med ro og lagde hele tiden modpres på den. Heldigvis kunne jeg efter et stykke tid tage den med en frossen hånd om halen. Herefter førte jeg langefingeren ind gennem gællerne, og lukkede til med tommelfingeren, så jeg havde et fast greb om fisken.
– Straks efter fik jeg min snor gennem gællerne, så jeg kunne fiske videre – smurt ind i mit eget og fisken blod. Men mine fingre var så følelsesløse, at jeg efter yderligere 30 minutters fiskeri måtte gå på land med fisken, der målte 67 centimeter. Det er nok 15 år siden, at jeg har fanget så flot en fisk. Den blev taget på min sandfarvede pattegris, som sidst den var i vandet fangede en bonefish på Bahamas. Jeg tror nu nok den står på fiskeri også næste weekend, slutter Ejner sin fortælling til Fisk & Fri.
