– En svær dag startede med, at Jens Nordmark hentede mig klokken ni om morgenen, fortæller Mads Davidsen. – Det var meningen, at vi skulle have været ude på en af de større søer i båd med et par kastestænger, men fordi det blæste en del, måtte vi ændre vores planer og fiske nogle mindre søer fra land.

– Her startede vi også med kastefiskeri, men efter vi havde fisket to søer uden et eneste hug og efterhånden var ved og være ret desperate, så måtte vi have gang i et par agnstænger og nogle store skaller på bunden. Her valgte vi en sø, som jeg ikke havde fisket i over et år, som normalt er en rigtig grumset sø. Til vores store overraskelse var vandet dog blevet meget klart, så det var jo bare lækkert.

– Efter vi havde fået rigget vores Savage Gear MPP Baitfish stænger til og havde fået kastet agnen ud, skulle der kun gå cirka 30 minutter, før der var en flot gedde på lige under meteren som snuppede min skalle. Så –  selvom det var en meget svær dag – lykkedes det og fange en enkelt super flot fisk.

 

Kizuma line

    Modtag fiskepost med nye artikler

    Nu er du tilmeldt.

    Share This