– Min tyske makker skrev til mig og spurgte, om jeg skulle med til Munkbro? Der var ingen vej tilbage, nu skulle vi afsted! Sådan lyder det fra Kasper Nielsen.

– Vi ankommer til søen omkring klokken 14. Der er rigeligt med mennesker, men fiskes – det skal der! Vi finder os derfor en plads og pakker et par stænger frem. Jeg starter selv med min BloodySword, hvor på der sidder et Smoke S3 hjul. Endegrejet er en af de nye Magic Trout T-worm Twisters i en sort/gul farve, som monteres på en T-jig i 0,05 gram. Så er jeg klar til at gå en tur rundt om søen.

– Jeg går og har lidt småhug, som egentligt ikke bliver til så meget. Efter et par runder siger min makker: “Kasper, kan du nå den fisk der?” Jeg kigger ud i midten af søen og spotter en stor fisk, som svømmer rundt i overfladen. Jeg nærmest løber over til den anden side af søen. Her får jeg igen øje på fisken og kaster. De første tre kast ligger ikke godt nok, men i det fjerde kast kommer jeg tæt på fisken, som straks slår ud med hovedet efter den lille T-worm.

– Desværre misser jeg fisken og prøver igen. Snart er jeg på det femte kast, så nu skal det være, inden fisken dykker igen! Den svømmer væk fra mig. Jeg prøver sgu´, tænker jeg og kaster forbi fisken. Så trækker jeg langsomt imod den, imens jeg laver små hop med stangen. Da jeg er 10 cm fra fisken, slår den med fuld styrke ud med hovedet, og det lille gummidyr forsvinder.

– Jeg hopper nærmest, da jeg får givet modhug, og den lille stang krummer helt sammen, hvorefter en vild fight går i gang. Fisken flyver rundt oppe over vandet, og efter 10 minutters fight kommer den helt tæt på, hvor den dukker op lige foran mig. Jeg når lige at se den og råbe “det er en ny PR!!”, inden min makker står klar med nettet. Okay – nu gør vi det. Jeg bakker og fisken kommer igen frem lige foran. Han netter fisken og får den på land. Jeg er helt oppe at køre! Wow en fight! 8,2 kilo ren ondskab! Sikke en første fisk på de nye T-worms.

 

Friluftsland

 

    Modtag fiskepost med nye artikler

    Nu er du tilmeldt.

    Share This