– De sidste par uger har jeg ”kun” fanget små 30-35cm havørreder, der suser rundt i stimer, og ellers har det været 0-ture, fortæller Jan Pryds. – Jeg har brugt lidt tid på at lære min lokale strand at kende rigtigt godt, og det betaler sig, har jeg nu erfaret. Selv har jeg to fiskespots, som jeg har brugt en 4-5 uger på at udforske, og har sat punkter på google maps for at kunne huske ”spottene”.

– Jeg er spinnefisker, men har også en passion for fluefiskeriet, hvor jeg dog aldrig rigtig er kommet i gang. Lørdag gjorde jeg det, at jeg tog til en af mine hot spots med spinnestangen og gik målrettet efter at gennemfiske et stræk 50 meter kyst. Der var heldet med mig, for jeg fik en 53cm helt blank havørred på gennemløberen.

– Søndag ærgrede jeg mig over, at jeg ikke havde fluestangen med, hvilket udløste en ny tur, så spottet skulle prøves igen, men med fluekæppen. Jeg tog afsted til samme spot. Vinden var taget til, og bølgerne var høje. Jeg startede 200 meter før spottet, og det var rigtigt koldt. Jeg lagde ud med fluen ”Juletræet” i pink, og gik hele stykket forbi hotspottet, men der var ingen fisk. Jeg tog derfor den beslutning, at der skulle skiftes flue på tilbageturen, så jeg satte mit eget mønster på – nemlig ”Kløver-Fisken”.

– Jeg gik langs stranden og gik kun i vandet, da jeg var ved mit hot spot. Her tog jeg fire kast og BUM, så sad den der. Fighten tog 6-7 minutter, og det var helt vildt med flere heftige udløb. Belønningen var en 63cm blank havørred, så jeg blev helt høj af det. Alt i alt en perfekt weekend med to store fisk – helt uvirkeligt!

 

Friluftsland

 

Kløverfisken

Kløverfisken

    Modtag fiskepost med nye artikler

    Nu er du tilmeldt.

    Share This