– Jeg fisker jævnligt i en sø, hvor der for fem år siden blev sat 6 guldrimter ud, fortæller Henrik Carl. – De fem af dem blev hurtigt ædt af skarverne, der har tømt søen for næsten alle mindre fisk, men den sidste formåede at overleve og voksede sig så stor, at den ikke længere var i fare for at blive ædt. Jeg har regelmæssigt set fisken, når jeg gæstede søen, men den har altid været meget forsigtig. Selvom jeg har listet rundt og forsøgt at præsentere et hav af forskellige delikate agn for den, er det aldrig lykkedes mig at fange den – altså lige indtil i går!

– Denne gang gjorde jeg et forsøg med et lille boltrig med to store regnorm, der svævede 5 cm over bunden vha. et lille stykke skumplast. Jeg lagde forsigtigt tacklet i et lavvandet område af søen og satte mig 20 meter væk. Efter et par timer, hvor jeg egentlig var ved at opgive fiskeriet, ruskede det pludselig i stangtoppen, og et hurtigt modhug resulterede i fast fisk. Jeg har ofte har set fisken oppefra, men jeg blev fuldstændig målløs, da den første gang kom i overfladen og åbenbarede en kondition, jeg slet ikke havde forventet af en fisk, der så vidt jeg har kunne bedømme, ikke interesserede sig for at æde noget som helst. Landingsnettet lå selvfølgelig 20 meter væk, så jeg måtte give den line for at kunne hente nettet. Det hele gik heldigvis uden de store problemer, og den efterfølgende vejning viste, at den fantastiske skabning var hele 2,9 kg. Efter et par hurtige billeder i tusmørket kom den forsigtigt retur.

 

Grejxperten

    Modtag fiskepost med nye artikler

    Nu er du tilmeldt.

    Share This