Geddefiskeriet er super godt lige nu – ikke kun om dagen, men også ind i mørket. En af dem, der lige har været ude og fået flex på klingen fra de grønne, er Buster Møller:
– Jeg nåede lige at komme ned til søen, inden der var blevet mørkt, så jeg riggede op med en skalle på et flåd, mens jeg stadig kunne se til det. Efter 10 minutter var der allerede hug, men den blev desværre ikke siddende. Så gik der omkring en halv time, før jeg valgte at kaste et nyt sted hen.
– Det skulle vise sig at være en god idé, for her jeg ramte en gedde lige i hovedet – og mit flåd var væk efter blot 30 sekunder. Fisken blev sikkert landet, og så skete der ellers ikke noget resten af aftenen, hvor jeg sad og holdt øje med flådet i skæret fra min pandelampe, der lyste svagt ud over vandet, slutter han.
Husk, at du kan læse meget mere om geddefiskeri i de mange artikler vi har på fiskogfri.dk´s artikelarkiv her.
Har du selv fanget en flot fisk, så send meget gerne 10-15 linjer samt et godt foto – gerne vandret – til jb@fiskogfri.dk eller sms til 30 70 02 36.