– Efter to hyggelige dage med et herligt firkløver fra København, hvor fiskeriet desværre bød på et par mistede større fisk, var det i dag tid for fire gutter fra Düsseldorf, til at prøve kræfter med de Smålandske skovgedder. Sådan lyder det fra fiskeguide Christian Krintel, der guider på de svenske søer efter rovfisk. – Vejrudsigten sagde bragende solskin, så vi startede klokken 3:30. Det gav lidt tidlige fisk. Men da solen skinnede, begyndte vi at se en del dovne følgere. Jeg prøvede derfor at nøkke en umalet jerkbait sovset ind i lugtesnadder med 15 g i snuden igennem midtvandet over 5-6 m vand. Og det gav bonus. For et nøk i stangtoppen under et langt spinstop viste sig at være en hårdt fightende gedde på 114 cm. Vægten var dog mindre imponerende, og en hurtig vejning viste 9.35 kg. Cirka 30 minutter senere missede en af gutterne en fisk i samme størrelse…. sjovt nok på en halvgennemsigtig jerk. Hvis du selv vil teste geddefiskeriet i Sverige, så kan Christian kontaktes her.

 

Jans Lystfiskershop

 

 

Lystfiskerskens flotte debutpighvar.

Lystfiskerskens flotte debutpighvar.

    Modtag fiskepost med nye artikler

    Nu er du tilmeldt.

    Share This