– Forleden ringede jeg til min ven Taz og spurgte om han og Sophia på 5 år ville med ud og fiske, beretter Rasmus Wølck. – De ville meget gerne med ud i den lokale lille put and take, da de ikke havde så meget tid til at fiske i. Jeg lagde hårdt ud med bombarda fisket med en Flexibait Tripeltail og landede en superfin regnbueørred på 4,2 kg. Efter dette skete der ikke mere, og så skiftede jeg over til Fidusen i grøn/orange, hvorefter vi tog en runde om søen.

– Så sagde Sophia til sin far: – Jeg tager nettet, så jeg kan lande den næste Wølck fanger. Og der skulle heller ikke gå meget mere end 10 minutter, før den næste huggede på helt ude i kastet og gav en super fight. Og med Sophia bag nettet vidste jeg, at den nok skulle komme sikkert i land.

– Nu var det vist tid til, at Sophia skulle have lov til at trække den næste ind, tænkte jeg. – Igen skulle der ikke gå mange kast, før en ørred kastede sig over Fidusen, hvorefter hun fik stangen – og man kunne godt se, at farmand Taz havde lært hende godt op. Jeg tog kameraet frem og filmede fighten, mens Taz tog nettet. Og sådan gik det til, at Sophia fangede sin anden ørred nogensinde, der med sine 3,8 kilo samtidig var en ny PR for hende.

 

Grejxperten

    Modtag fiskepost med nye artikler

    Nu er du tilmeldt.

    Share This