Der er blevet taget en del rigtig flotte torsk på Det Gule Rev den seneste tid. Lars Mikkelsen er for nylig vendt hjem fra en fantastisk tur på det gule rev med M/S Muddi fra Emmaline i Thyborøn:

– Efter nattens sejlads 50 mil ud til vrag og stengrund, fik deltagerne ombord en enestående oplevelse, da en vågehval passerede båden med hvidnæse delfiner springende omkring, fortæller han. – Lidt senere dukkede tre spækhuggere pludselig op i tågen omkring båden, og turen ud blev til sidst krydret med følgeskab af syv hvidnæser på boven.

– Fiskeriet startede lidt sløvt, da strømmen var i nul, og der blev forsøgt på tre vrag på de 60 meter. Skipper Birger Lundsgaard Jørgensen gav dog ikke op og søgte over på noget stengrund, hvor han fandt et guldspot med rigtig store torsk. Kasserne blev nu hurtig fyldt, og der kom rigtig mange fine fisk om bord. Jeg fik en “næsten” måler på 9.3 kg og flere fik rigtig store fisk.

– Pludseligt stod skipper Birger med et mega hug, og der måtte kæmpes en del for at få syn på fisken, som viste sig at være en torsk på 16.5 kg, der kun var halvandet kg fra hans PR. Fisken var i øvrigt let kroget på et mini sæt blæksprutter. På næste tur over spottet fik jeg mit livs hug og kunne næsten ikke få fisken fra bunden på det ellers fine grej. Den stod helt stille, og efter 10 minutter var den kun kommet få meter op. Desværre slap den halvvejs oppe. Så den mistede megafisk spøgte også på denne tur, for der kan kun gisnes om, hvad der havde været for enden af linen. Men en + 20 kg er nok ikke helt fejlskudt.

Torskefiskeriet er fantastisk for tiden på revet og mange både melder ind om gigantisk fisk og fangster. Her kan du se en video fra turen. 

 

Søsportens Sikkerhedsråd Sejl Sikkert

 

En flot torsk bryder overfladen

En flot torsk bryder overfladen.

 

Spækhuggere i dansk farvand!

Spækhuggere i dansk farvand!

 

Bagerst vågehval og forrest hvidnæse

Turen til Det Gule Rev bød på fantastiske naturoplevelser: Bagerst vågehval og forrest hvidnæse.

    Modtag fiskepost med nye artikler

    Nu er du tilmeldt.

    Share This