– Jeg kom ned til fiskesøen ved Marielyst på Sydfalster i søndags klokken ni om morgenen, skriver Chris Seva til Fisk & Fri. – Vel ankommet besluttede jeg mig for at starte med at fiske med min nye ultra light fiskestang, der blev monteret op med et gummidyr på blot ét gram.
– Efter ti minutters fiskeri fik jeg et massivt hug fra en tigerørred, der havde taget mit lille gummidyr. I 15-20 minutter forsøgte jeg at udtrætte hende, og det lykkedes til sidst! Da jeg så hvor stor fisken var skreg jeg som et barn af glæde, og det var et helt utroligt øjeblik. En stort tak til denne vidunderlige fisk for ag give mig denne vilde oplevelse, slutter han.
Vil du vide mere om put and take fiskeri, så prøv at tjekke de mange artikler på fiskogfri.dks artikelarkiv.