– Jeg havde glædet mig som en gal til denne tur, fortæller Henrik Larsen. – Ikke mindst fordi jeg faktisk ville have været på vandet allerede dagen forinden, men da vinden ikke helt var til en omgang “prikfiskeri”, så valgte jeg at ombooke og vente til senere, hvor udsigten til gengæld så nærmest optimal ud.
– Mørket var så småt ved at give op, da jeg trillede ind på P-pladsen, fortsætter han. – Vinden havde ikke lagt sig helt som lovet på DMI, og båden var tilmed pakket ind i et fint lag rimfrost. Det var mildest talt pisse koldt, og jeg fik straks mine betænkeligheder i forhold til valget af starttidspunktet for dagens fiskeri. Ville det overhovedet give mening efter en frostklar nat, eller skulle der mon en ekstra portion tålmodighed til, før der eventuelt kunne findes en hugvillig fisk?
– Svaret blev mere og mere entydigt, som timerne sneglede sig afsted, og fik et godt tag i formiddagen. Der SKULLE ventes tålmodigt! De dybeste områder i søen holdt ellers på bundnære fisk, men de ville intet – absolut intet! Kort før middag slog jeg et smut forbi en af søens få strukturer. Her var der lidt flere byttefisk at lodde på 8-10 meters dybde, og pludselig var der oven i købet respons fra et af de bundnære ekkoer. En “pind”! En udleget mindre han-gedde med slidte finner.
– Blot 10 minutter senere var der bud igen. Denne gang en lidt længere “pind”. Denne gedde havde dog ikke været på leg endnu og fremstod godt velproportioneret og sikkert super klar til at deltage i gydeaktiviteterne på det lave vand. Området bød ikke på mere. Eller rettere. Det bød ikke på mere for mig. En anden gut havde nemlig ankret op i nærheden og fik på kast en gedde, som på afstand så ud til at veje 7-8 kilo. Denne gedde havde tydeligvis heller ikke været på leg. I zig-zag mellem vager og andre vertikaljægere gik det så ellers videre rundt på søen. Primært over de dybeste områder, hvor der tidligere var spottet bundnære rovfisk.
– Over middag havde solen virkelig fået magt, og overfladetemperaturen var steget fra 4,75 til 5,6 grader. Vinden var stort set ikke eksisterende, og nærmest med ét var der pludselig flere sandfisk, som begyndte at stige blot en anelse op i vandsøjlen. De fleste af dem fik dog travlt med at komme tilbage mod bunden, selv når jeg præsenterede min Berkley Ripple Minnow super langsomt for dem. Ville det her bare blive endnu “en af de der dage”, eller kunne man være heldig at finde bare en enkelt, der havde lyst til at se nærmere på gummiet?
– Den næste præsentation kom dog til at foregå lige efter bogen! Først blev fisken spottet 10 meter foran båden med mit Garmin Panoptix LivesScope. Gassen blev taget af og jeg drev nærmest bare ind over fisken og kom til at ligge på perfekt “skudhold”. Langsomt. Altså sådan VIRKELIG langsomt firede jeg jiggen ned til ca 1,5 meter over fisken. Her holdte jeg jiggen stille i 20-30 sekunder, inden jeg til sidst sendte jiggen helt forsigtigt ned i øjenhøjde på en sandfisk, der resolut kvitterede med at knalde stenhårdt til jiggen!
– Ja for helvede! Det her “sug” havde jeg virkelig glædet mig til længe! Fighten var ikke det vilde. Den blev bare kørt stenhårdt uden tøven og direkte op i “posen”. Årets første var en realitet, og jeg glemte lige for en stund alt om Corona-krise. En halv time senere prøvede jeg med samme opskrift. Denne sandart stod blot 6-7 meter nede, så der skulle virkelig præsenteres med største forsigtighed! Sandarten her var dog ikke til at skræmme og lidt uventet svømmede den faktisk ganske pludseligt med stort fart direkte mod jiggen og tog den råt!
– Efter modhugget kunne jeg godt mærke, at det ville være fedt at få et billede af denne fisk. Den sparkede virkelig hårdt til den og gik bare tungt under båden. Efter lidt tid fik jeg fisken mod overfladen. Nettet var klar, og nu kunne jeg pludselig se, at det her var en VIRKELIG god sandfisk og sandsynligvis med PR-potentiale! Jeg kunne samtidig også se, at fisken var kroget ganske yderligt med stingerkrogen. Det var så også det sidste jeg så. Under en meter fra nettet kom fisken med et par voldsomme hovedrusk, og så gik jig og fisk i hver deres retning…
– Den slags kan man godt lige have behov for at “håndtere i sindet”! I løbet af eftermiddagen fik jeg ikke mere ud af mine vertikale anstrengelser. Jeg sejlede dog ind med et godt smil på læben efter en dag, hvor størstedelen af det fiskerelaterede følelsesregister havde været aktiveret
Fisken blev hverken vejet eller målt. Info til grej: Abu Garcia Revo MGXtreme2 i kombination med Mass Beat Vertical Jigging er en super let kombination, der gør det super underholdende og effektivt at være på jagt efter pelagiske sandfisk. Agnen: Berkley Ripple Minnow monteret på en Snap Jig, der kan give selv vertikale præsentationer et lille “glide”
