– Min far havde fået en laks og set en havørred om onsdagen i Ribe Å, så jeg måtte afsted, fortæller Torben Holm til Fisk & Fri. – Jeg startede mit fiskeri med sort gul FC Spinner opstrøms, og på helt det sted, hvor min far havde set fisk, sendte jeg min spinner opstrøms og BANG – efter 3 kast sad den der.
– Jeg troede først, at det var en flot laks, men efter første spring kunne jeg se, at den var alt for bred, så der blev jeg noget mere koncentreret og blodet pumpede noget mere i kroppen, for det var sku mit livs fisk indtil videre. Havørreden gik dybt og tog et par udløb, inden den gled flot ind i mit net. Og der sad jeg så i græsset og kunne beundre den skønhed af en havørred og være pave stolt af alt det, som min far og bror har lært mig. Det har båret frugt, slutter han. Majspringeren var 78 cm og 7 kilo, og fisken er tilmeldt Kinetic Fiskecup 2024.
Læs mere om fiskeriet i Ribe Å og Ribe Sportsfiskerforening her.
Læs meget mere om fiskeriet i Ribe Å her.