– I søndags var vejret godt, så planen var meget enkel, fortæller Marek Kwiatkowski, der er skipper på det gode skib Joanna. – Vi ville sejle ud fra Hanstholm på det dybe vand og fiske på skibsvragene.

– Klokken 7 sejlede vi ud, så vi kunne nå at begynde selve fiskeriet lige til solopgangen, og allerede efter kl 8.20 var vi på det første sted. Vi skulle ikke vente længe på de første fisk, og vi fangede hurtigt nogle flotte 2-3 kg torsk. Efter nogle flere forsøg begyndte fangsten at blive mindre, så vi sejlede mod det næste sted. Da vi ankom ventede der mig en overraskelse, da jeg var den eneste, som fangede fisk.

– De næste 45 minutter fangede jeg fisk efter fisk, og fyldte næsten to spande. Jeg forsøgte at hjælpe mine gæster, men ingen råd eller lokkemad hjalp, og jeg var stadig den eneste ud af ni fiskere, der fangede fisk. Jeg landede blandt andet et par 5-6kilos torsk samt langer på syv og fem kilo. Det var svært at forlade sådan en godt sted, men det var i sidste ende mine kunder, som skulle fange en masse fisk – og ikke mig.

– De næste vrag var en kæmpe fiasko, og selv på 100 meters dybde var vandet helt sort efter de sidste dage med storm og vind fra nord. På mit ekkolod var der ingen tegn på liv. Vi besøgte vrag efter vrag og position efter position, men uden held. Omkring kl. 13 havde mine kunder stadig kun et par fisk hver fra det første vrag, så jeg var ved at miste håbet, men jeg besluttede mig for ikke at give op endnu.

– Vi sejlede derfor 10 mil til den næste position, og lige inden kl. 14 fandt vi et sted, hvor vandet i hvert fald havde en flottere farve og var ret gennemsigtigt. Efter de første forsøg begyndte bådens gæster endelig at fange fisk. Alle trak fisk efter fisk op, og selvom fisketuren egentlig var slut, besluttede jeg mig for af forlænge turen med to timer, så alle kunne komme glade hjem med masser af fisk.

– 2025 bliver min fjerde sæson som skipper på Nordsøen. Der er så mange små detaljer, som afgør en god tur på vandet. Og tit når der virker til at blive nemt at finde fisk, kan der ske det helt modsatte og omvendt. Denne dag sejlede vi næsten 100 sømil og besøgte positioner med alt fra 35-100 meters dybde, slutter han.

Læs mere om havfiskeriet på Nordsøen Joanna her.

 

drømmerejse til Amazonas fiskogfri.dk iFish Travel

 

 

Der blev fanget både flotte torsk og langer ombord på Joanna på Nordsøen i søndags.

Der blev fanget både flotte torsk og langer (øverst th) ombord på Joanna på Nordsøen i søndags.

 

    Juniorboxen - Hvidovre Sport

    Modtag fiskepost med nye artikler

    Nu er du tilmeldt.

    Share This