– Det var en perfekt dag med masser sol på himlen og næsten ingen vind langs de fynske kyster, fortæller Anders Poulsen til Fisk & Fri. – Vi havde timet det, så når vi nåede over til det rev, hvor vi skulle fiske hele aftenen, ville der være et vandskifte ved 8-tiden, så strømmen ville tage til. Efter vi havde fisket en time med lidt kontakter og et par hug, kunne jeg se, at strømmen begyndte at løbe hurtigere og hurtigere. Og det er altid gode tegn – især på den plads vi fiskede på.

– Der gik ikke længe, før vi kunne se fisk være aktive og springe rundt om båden. Snart havde vi et virkelig godt fiskeri med større fisk, som begyndte at følge vores gennemløbere. Jeg mistede en fisk på omkring 50 cm, som desværre røg af og sprang fri, efter den havde stukket sig. Herefter tog jeg et kast mere, hvorefter jeg fik et sindssygt hug fra en super flot sommerørred på 65 cm. Fisken blev sikkert landet i nettet efter et par minutter. Vi var enormt glade, og det skulle selvfølgelig nydes med en kold Odense Pilsner. Efter en velfortjent pause fiskede vi videre og fangede nogle super flotte fisk på mellem 50-55 cm. Det var virkelig en super aften på revet. Du kan følge Anders på Instagram her.

Har du selv været ude på fisketur, hører vi meget gerne fra dig på jb@fiskogfri.dk eller telefon 30 70 02 36.

 

Søsportens Sikkerhedsråd Sejl Sikkert

    Modtag fiskepost med nye artikler

    Nu er du tilmeldt.

    Share This