– Vejret var skønt, køligt og friskt – og der var en time til arbejdet kaldte igen, så jeg kunne lige nå at fiske lidt, fortæller Nina Jacobsen. – På det første spot fik jeg kun brunt eller friskt grønt ålegræs med ind i større eller mindre mængder, og det gjaldt både min tre-krog og min fiskekammerats enkeltkrog.

– Vi så på hinanden og var enige om at flytte os væk fra ålegræssen. Efter vi havde stået i fem minutter, ringede min telefon og jeg trak op på græsset. Kammeraten sprang til, snuppede min fiskeplads og fem minutter senere stod han med en lille sølvblank havørred lige på målet. – Det skulle da være løgn, tænkte jeg og gik målrettet hen på molen på den lille havn, hvor han tidligere havde stået. Jeg kastede med min korte stang, hvor jeg havde en gennemløber; en Seeker på 13 gr i kobberfarve, men der var ikke skyggen af noget, der nappede.

– Min kammerat mente derfor, at vi skulle flytte os igen. Jeg nikkede … og i samme nu huggede den. Ikke hårdt og brutalt men mere som var den en tangplante, der ville med ind. Men med plasket der fulgte, var det klart, at det var en større fisk. Jeg råbte højt, mens fisken sprang og sprællede samt rev og sled i linen. Min fiskemakker kom susende til med nettet. Langsomt dansede vi sammen ind fra den smalle stenmole og ind, hvor der var mere strand. Den hev og hoppede – og ville ikke med ind, men det kom den. Efter lidt tid landede den i nettet og først dér så vi, hvor fin den var; sølvfarvet, fed, høj og den største, jeg endnu har hevet i land med sine 54 cm! Er der bare én fisk som denne hver 10. gang, jeg er ude, så er følelsen af hugget, det hele værd, slutter hun.

Har du selv været på kysten, så husk at sende os en historie og et foto til jb@fiskogfri.dk eller telefon 30 70 02 36.

 

Harald Nyborg

    Modtag fiskepost med nye artikler

    Nu er du tilmeldt.

    Share This