– Det hele startede, som det plejer, fortæller Ignis Furmonavicius. – Jeg vågnede inden solen, så jeg kunne være ved åen ved solopgang. Alt var godt, og der var masser af fisk i åen. Allerede efter det tiende kast sagde det BANG, og en stor fisk havde taget fluen. Desværre sprang mit forfang med flue og hele molevitten.

– Derefter kom en af mine kammerater Søren Olsen. Han tog fem kast, og så fik han en stor fisk på, som desværre også hopper af. Han fik dog to laks senere på dagen, og efter vi havde fået en laksebajer, så ville jeg lige prøve lidt spin. Jeg tog nogle kast, og efter meget kort tid huggede en grov hanlaks spinneren, og denne fisk kom ind. Det var en smuk hanlaks på 95 cm, som blev genudsat. Så lagde jeg mig i græsset og tænkte, at mon ikke der står en til. Og minsandten om der ikke gjorde det. Da jeg havde holdt min pause, tog jeg blot ét eneste kast og – BOOM – så var der fisk. Det viste sig at være en fin havørred på cirka 65 cm, der havde taget spinneren. Alt i alt var det en rigtig dejlig dag ved Ribe Vesterå.

 

Hvidovre Sport

 

    Modtag fiskepost med nye artikler

    Nu er du tilmeldt.

    Share This