Efteråret er en fantastisk tid for geddefiskerne. Fiskene er i god form efter en sommer med heftig jagt – og vandet er ved at køle af, så de konstant er på finnerne. En af dem, der har været ude de sidste par dage, er Benjamin Askløf:

– Det startede med, at en af mine venner og jeg skulle en lille tur forbi den lokale geddesø, som vi så tit fiskeri i, fortæller han. – Vi havde i dag valgt at fiske med død agn og spin. Da vi kom der ud, fik vi en lille gedde allerede i tredje kast, som vi satte hurtigt ud igen. Men så gik der faktisk lidt tid, inden den næste lille gedde kom på land fanget af min fiskemakker. Herefter gik det stærkt, og jeg fik også en fin gedde på, men under fighten på spinnestangen gik proppen med en død skalle også under, så vi skyndte os at få den fine gedde ind, hvorefter vi skyndte os hen for at give modhugget til den fisk, der så viste sig at være en den flotte gedde, som du kan se på fotoet ovenfor. Den var lige knap 90cm, slutter han.

Husk, at vi har masser af artikler om geddefiskeri i artikelarkivet på fiskogfri.dk her.

Vil du have det fulde overblik over geddefiskeriet – så får du det i bogen Geddefeber, som du kan købe her (REKLAME)

 

Hvidovre Sport

    Modtag fiskepost med nye artikler

    Nu er du tilmeldt.

    Share This