– I dag havde jeg planlagt en tur, hvor jeg ville køre til NØ-Falster og få støvet min fluestang af ved at jage de undslupne regnbueørreder. Sådan lyder det fra Martin Bosen. – Jeg har ikke fået gjort nok ved mit fluefiskeri i et godt stykke tid, så det skulle der laves om på. Planen var, at jeg ville lave lidt fluevideo, så udstyret med et GoPro kamera og min favorit flue Høtyven ankom jeg til pladsen, og der skulle ikke gå mange kast, før den første “burhøne” faldt for Høtyven, og i løbet af et par timer kom der yderligere 3 stk i nettet.

– Det kunne nok godt være blevet til mange flere, men da det er længe siden og min kasteteknik nok ikke går over i historien som den bedste, måtte jeg erkende at skulderen var færdig, så det samme var turen. Men sjovt var det. Der er ingen tvivl om, at det er noget møg med de “burhøns” på vores kyster, men det er bare med at få det bedste ud af det, og det er faktisk rigtigt sjovt at fange dem – især på flue. Jeg kan derfor kun opfordre folk til at tage ud og prøve kræfter med fluefiskeriet, for det er et godt tidspunkt at lære at fluefiske. Lange kast er nemlig slet ikke nødvendige, og der venter masser af sjov action derude – trods bidende kulde. Der er ingen tvivl om, at jeg lader op til endnu en tur med fluestangen efter kystregnbuer, slutter han.

I denne video kan du se hvordan man fanger dem på flue

Hvis du vil fiske målrettet efter kystregnbuer på spin kan du se, hvordan den ged skal barberes på Fisk & Fris YouTube i denne video med Jens Bursell.

– og her kan du se, hvordan man fanger kystregnbuer på rejer og flåd

Husk at det er gratis at abonnere på Fisk & Fris YouTube kanal – og næsten hver uge er der konkurrencer med lækre præmier for abonnenterne.

 

Friluftsland

    Modtag fiskepost med nye artikler

    Nu er du tilmeldt.

    Share This