– Igen i år gik turen til Hasslö i jagten på de store vandrelaks, siger Jimmie ”Smølfen” Johansen. – Den 16. maj sejlede vi med vores båd ”Smølfen” ud i tæt tåge, så den plan vi havde lagt for dagen blev ændret. Men det gjorde så, at vi lige kunne sejle forbi Team Mette og tage et par billeder af Freddis super pr laks på 19.8 kilo. Derefter gik turen langt ud i Østersøen for tågen var væk. Allerede imens vi satte grej, fik vi to laks op til 8 kilo. Men klokken 9.46 gik der en klemme på downriggeren i 40 fod, og få sekunder efter gik den i 100 fod. Med det samme kom fisken fra 40 fod ud af vandet, og det var en stor, stor laks. Imens linen forsvandt fra hjulene på begge stænger, blev næsten alt grej taget ind, og kun de to planere blev i vandet. Men det var en dårlig idé.

– Fiskene stoppede ude på 800 fod. Imens den ene fisk bare gik tungt, sprang den anden tre gange og tog flere udløb. Efter en super fight kom den første ind og blev nettet i andet forsøg. Kanon laks og igen blev vi snydt med vægten: 19.25 kilo, sagde bismeren og efter et par hurtige billeder blev den genudsat. Nu tilbage til planerne, som sammen med seks liner nu lå totalt i kludder, mens vi stadig havde stadig en fisk på krogen. Kort sagt – laksen måtte en tur over, under og rundt om båden samt omkring planerlinen i skruen, før den anden fisk kunne nettes. Det var også en superlaks på 16.50 kilo, 111 cm. Fisken var en ny PR til konen Jeanette, som også blev fotograferet og genudsat. Alt i alt et drømme dobbelthug, hvor alt lykkes, og vi fik så afsluttet dagen med en lille laks på 12.0 kilo.

 

Nordic Outrdoor Show 2022 Fredericia

 

Jimmies kone Jeanette med 16,5 kilos laksen.

Jimmies kone Jeanette med 16,5 kilos laksen. Øverst Jimmie med 19 kilos laksen.

 

19 kilos laksen til Jimmie klar til vejning.

19 kilos laksen til Jimmie klar til vejning.

    Modtag fiskepost med nye artikler

    Nu er du tilmeldt.

    Share This