– Min kone Lisbeth Jørgensen er inkarneret kystfisker og har gennem årene fanget mange havørreder, fortæller Ivan Boel. – Hun fisker kun med blink. Hendes kyststang – en 8 fods Mitchell Copperstick ~16 gram, er hendes tro følgesvend – endda så meget, at hun har den med, selvom vi skal på fjeldet i Norge. Hun har oven i købet flere eksemplarer af samme stang stående.
– For denne tur til Norge skulle det vise sig at være et godt valg. Vi kørte til Hemsedalen, hvor ferien skulle afholdes i ugerne 28, 29 og 30. Vi har nu i nogle år besøgt områdets fjeldsøer og Hemsila elven. Allerede på anden dagen fristede hun en af elvens vilde ørreder, og fra en af elvens mange huller plukkede hun en fin fisk på 54 cm. Den smukke ørred fik friheden igen, da den tilhørte elvens bestand af vildfisk. Jeg kunne mærke presset, men med endnu to uger foran os, så burde jeg have en chance, så ikke håneretten allerede var sat på anden dagen.
– Men, men, men – et par dage efter kørte vi op på fjeldet. Vi gik ind til en fin lille fjeldsø og begyndte vores fiskeri. Hun med blink og jeg med bombarda og flue. Fluefiskeriet var ikke muligt, da søen ligger godt pakket ind af træer og buske. Vi fiskede nogle timer uden det store, hvilket vi heller ikke forventer deroppe. Vi finder ofte fine fjeldørreder omkring de 30 cm, der er lækre at grille, og de smager fantastisk. Da jeg gik op mod vores udstyr fik jeg signaleret frokost, og hun bevægede sig i retning mod mig. Det regnede og jeg tænkte – lad os spise og komme videre. Da hun var et par meter fra mig, fik jeg øje på en stor kile på vandet, som skrånede ud fra brinken og ud mod søens midte. Maden måtte vente. Jeg fik hendes stang og kastede 4 til 10 gange uden held. Men den er jo derude, tænkte jeg. Det er nok bedst at give den lidt ro.
– Vi spiste hurtigt et par klemmer, og Lisbeth skiftede blink. Hun satte et ABU Jazz 7 gram blink på og begyndte at affiske området. Jeg fortsatte mit bombarda fiskeri. Pludselig signalerede hun, at der var fisk.
– Først troede jeg, at det var bundbid, men så begyndte “bunden” at bevæge sig, sagde hun. – Fisken gik tungt og trak bare line af hjulet i et stille og fast tempo. – Lisbeth fisker altid med en rimelig hårdt sat bremse, og det gjorde hun også i dag. Måske var det derfor, at fisken bare arbejdede så bestemt. Hun fik den vendt, og den fulgte med ind, for så igen at mase sig derudaf. Det her har jeg ikke kontrol over, sagde hun, det er virkeligt stort! Anden gang den kom med ind, gav hun mig stangen. – Du må gøre noget, siger hun. Men det eneste jeg kunne gøre var, at holde presset og lade fisken arbejde.
– Da den tredje gang ramte sivkanten drejede den ind i det lave bevoksning. Nu blev den mærkelig nok mere rolig, og Lisbeth fik sin stang igen. Fisken maste lidt frem og tilbage herinde, og da den nåede kanten lagde den sig lidt på siden. Resolut trådte jeg ud i vandet og fik stukket min hånd ind i den ene gælle. Jeg fik lagt den op på kanten og forsøgte at holde den, men den var ikke færdig – blot overrasket tror jeg. Ud af gabet stak et stykke line og på siden hang en lille fuglerede af fiskesnøre. Den havde altså på et eller andet tidspunkt, haft kontakt med en anden fisker. Linen var mør og knækkede nede i halsen, da jeg forsøgte, at holde fiskens hoved mod jorden ved at holde i fuglereden. Det lykkedes os dog at sikre den, men det var ikke uden dramatik, idet blinket faldt ud af munden, da jeg lagde den op på græsset! Nede på campingpladsen blev vi anbefalet at køre den til vejning ikke langt fra hvor vi boede. Vægten stoppede ved 5.055 kg. Den var 78 cm. lang. I maven lå en frisk 25-30 cm. fjeldørred + 3 mindre ørreder. Det var en rigtig grov ørred han. Tilfældigvis var det et røgeri, der hvor vi fik den vejet, som havde egen produktion af røget fisk og vildt. Normalt røgede de kun fisk til salg gennem egen forretning, men her ville de gerne gøre en undtagelse.
– Den var stor, så den bliver svær at komme efter. Og håneretten – ja den har hun vist både nu og langt ud i fremtiden. I hvert fald i forhold til vores fiskeri i Norge. En god ven skrev til mig “Det bliver et lang efterår Ivan” og jeg kunne blot returnere “Og forår”…. Hvilken fantastisk fisk – og hvilken fantastisk oplevelse.
En ørred i denne størrelse kan uden problemer æde mindre artsfæller, og denne grove fisk havde da også flere andre ørreder i mangen op til cirka 25-30 centimeter.
Ørreden blev vejet inde i den nærmeste by – hvorefter den blev røget.
