Mads Grosell – manden bag Savage Gear – har over årene fanget massevis af store aborrer, så der skal nok en del til at imponere ham. Men her i går fik et dunderhug med en minimal arbejdsindsats: – Nogle gange er ét kast mere end rigeligt, fortæller han. – Jeg fik faktisk kun en aborre i løbet af hele dagen, men det var også rigeligt, eftersom det var den helt rigtige. Efter et par dage med et enormt fiskepres på området, besluttede jeg mig for at vente til weekenden var drevet over, og fiskene havde fået lidt ro.

– I løbet af dagen opstod der et hul, hvor jeg kunne komme afsted på en hurtig tur med min gode gamle oldschool 10cm SG Cannibal Shad på et 5 grams jighoved. Alt hvad der skulle til var at spinne den helt lige og monotont gennem en stime af byttefisk. Fisken huggede stenhårdt, og de kraftige hovedrusk efterlod ingen tvivl om, at det var en grov aborre. Storaborren var 51 centimeter lang og vejede 2100 gram. Måske er jeg ved at blive gammel, men hellere fem kast til den rigtige fisk end 1000 kast efter de små, slutter han.

Mads har fanget i omegnen af 20 aborrer over 2 kilo, hvilket næppe overgås af særlig mange andre danskere.

 

Hvidovre Sport

 

    Modtag fiskepost med nye artikler

    Nu er du tilmeldt.

    Share This