Thomas Feddersen fra Løgumkloster tog denne havørred på 3,1 kilo i Brede å – med god hjælp fra Jørn Gjelstrup.

THOMAS FEDDERSEN var den 18. juli taget til Brede å for tredje gang i løbet af en uge for at overliste en havørred eller to. Han havde brugt et par timer ved et par gode sving, men intet havde vist sig.

– Så mødte jeg Jørn Gjelstrup. Vi sludrede et kvarters tid, og så sagde han: "Prøv lige det lige stykke der henne ved træet. Der fangede jeg fire styk for en uge siden." Jeg gik hen til stykket og ved det 4. kast, var der gevinst. En ca. syv minutters god fight gik i gang, og Jørn kom til og var klar med nettet. På land kom en havørred på 66 centimeter med en vægt på 3,1 kilo, fortæller Thomas.

Og mon ikke Thomas skylder lidt til Jørn for al den hjælp? Det tror vi nok, at han gør.

    Modtag fiskepost med nye artikler

    Nu er du tilmeldt.

    Share This