Der var udsat en fladfisk, der var markeret, som ville udløse en ekstra præmie ved dette års DM i Fladfisk. Men det var Kurth Jensen, der vandt den individuelle konkurrence med en pighvar på 2,5 kilo.DAGEN den 23. september startede med ca. otte sekundmeter, men ellers solrigt. Klokken 7.30 gik starten og de 160 både fløj derudaf – ikke alle startede på én gang, derfor synes det som en uendelig række af både, som sejlede ud. Nogle både havde motorproblemer, og én enkelt båd måtte trækkes ind af Søstjernen, redningsbåden.

Fra kl. 13-15.00 blev hundredevis af fladfisk indvejet. Ved indvejning skulle fiskene være renset for indvolde, og hver fisker kunne indveje én fisk af hver art pr. dag. Hvis der stod tvivl om arten, blev der "skrubbet" på ryggen af fiskene, og så var der ingen tvivl. Når fisken føles rug- ja så er det en skrubbe!

Kl. ca. 14.00 gik vinden af og solens stråler lagde en dejlig varme over havnen. Moleøl blev drukket og grillpølser spist. Tilskuere fra hele Lolland var strømmet til for at se fiskerne kommer i land, trække bådene op på land og overvære præmieoverrækkelsen. Trods trætheden var fiskerne godt tilfredse, og alle var glade for at de havde fået en god dag på vandet.

Over 6000 fisk er blevet fanget i alt denne weekend i farvandet udenfor Onsevig.

Det er dog pighvaren på 2525 gram fanget lørdag af Kurth Jensen fra Team Elektra, der blev den tungeste fisk og dermed vandt den individuelle konkurrence. Team Garmin vandt teamkonkurrenven.

Og så juniorerne var med i opløbet, "Lille Ida" fangede en stor fisk.

    Modtag fiskepost med nye artikler

    Nu er du tilmeldt.

    Share This