Hvis du vil med til DM i artsfiskeri, er der ved at være sidste chance for tilmelding – nemlig på mandag d. 20. maj kl. 20:00. Det er Sjællands Småbådsfiskeklub, der har arrangeret fiskekonkurrencen, som løber af staben d. 25. og 26. maj fra Helsingør Nordhavn. Man behøver ikke være ekstremt dygtig for at deltage i konkurrencen, da det kun er top tre der placeres efter samlet pointantal. 4. til 10. pladsen gives til bedste pointgivende fisk. I praksis betyder det, at en stor hornfisk, sild, skrubbe eller en af de andre arter, som er med i konkurrencen, kan udløse en solid præmie.

Farvandet ud for Helsingør er kendt for, et godt fiskeri efter bl.a. fladfisk samt mange af de andre arter som tæller med i konkurrencen, så muligheden for et godt fiskeri er bestemt til stede. Udover en fin præmierække til konkurrencen, bliver der løbende udtrukket timepræmier til de deltagende både. Programmet og konkurrencereglerne kan læses i deres helhed på dette link: Læs program og regler her.

Du kan tilmelde dig konkurrencen på følgende link: Tilmeld dig.

 

Friluftsland

    Modtag fiskepost med nye artikler

    Nu er du tilmeldt.

    Share This