Rekordudvalget har netop holdt møde, og der blev ved denne lejlighed godkendt en længderekord for tun på 279 centimeter fanget den 18 september – samt 11 andre imponerende rekorder taget her i Danmark gennem de sidste par måneder. Den flotte tun blev fanget af Niels Arthur Olsen.

– Efter 14 dage i Skagen med godt fiskeri sejlede jeg det gode skib 4TUNA (Grizzly) til Gilleleje for ugen efter at mærke videre. Om fredagen fik vi en kvote tun, og tog ud for at fiske efter den. Vi brugte to timer efter agn, og endte med kun at have fanget 5 makrel. Vi satsede på, at det var nok, og tog ud og 8 mil nord for Gilleleje. Her satte jeg den første makrel, og inden jeg havde fået den næste makrel i vandet kom tunhugget efter blot 4 minutters fiskeri. Fighten tog halvanden time, hvorefter jeg satte gafkrogen i underkæben. Efter afkøling i 25 meter tov trak vi den ind og afblødte den i Gilleleje Havn, hvor den blev pakke den med is, så den var klar til de 7 timers sejlads til Skagen, inden kontrollen kom. Herefter stod den på vejning og udskæring, hvor Jens ”Grizzly” Gøth var kommet med bilen og kølebokse, så vi igen var klar til hjemturen, så vi kunne mærke videre i Gilleleje, slutter han.

Havørred - Refleksioner på kysten

De øvrige fisk, der blev godkendt ved mødet den 16. november var en all-tackle DK-Rekord for skælkarpe på 20,83 kilo fanget den 22. september i Sø på Sjælland af Joachim Fabricius. Hertil kommer følgende put and take arter.

Glat stør på 1,60 kilo fanget den 18. august i Blue Rock af Lars Hougaard.

Solskinsbars på 1,30 kilo fanget den 17. september i Aalsbogaard Lystfiskesøer af Bo Svalø.

Russisk Stør på 44,4 kilo fanget den 16. oktober i Nordvestsjællands Fiskepark af Per Bjørn Lassen.

Beluga Stør på 64,6 kilo fanget den 16. oktober i Nordvestsjællands Fiskepark af Jimmi Holze.

Regbuerødding på 6,45 kilo fanget den 22. oktober i Serritslev Fiskepark af Peter Valle.

Følgende arter blev godkendt på mikrolisten:

Kysttobis på 17,0 cm. fanget den 5. september i Lillebælt af Mark Hemmingsen.

Brisling på 12,3 cm. fanget den 11. september i Nykøbing Sjælland havn af Charlotte Juel-Wendelin.

Tangspræl på 19,5 cm. fanget den 10. september i Fredericia havn af Søren Johansen.

Stribefisk på 4,5 cm. fanget den 25. september i Østjylland af Mark Hemmingsen.

Tangsnarre på 16,1 cm. fanget den 18. oktober i Lillebælt af Brian Kristensen.

 

Hvidovre Sport

 

Jens Gøth i fuld færd med at skære tunbøffer.

Jens Gøth i fuld færd med at skære tunbøffer.

    Modtag fiskepost med nye artikler

    Nu er du tilmeldt.

    Share This