Sensommeren giver traditionelt et ret godt helleflynderfiskeri i det nordnorske, hvor mange danskere tager op for at dyrke det super gode havfiskeri.

Peter Kirkby, Peter Rasmussen, Rasmus Carstensen samt Malthe Wisler og Ole Wisler, er deroppe nu og har haft en episk helleflynderdag på havet oppe omkring Nordkapp i høj sol og perfekt vejr.

– Vi har haft et totalt crazy fiskeri, hvor vi flere gange oplevede både 3, 4 og sågar 5-dobbelt hook-ups på båd 8 hos Nordic Sea Angling, fortæller Ole Wisler. 90% blev taget på det lette kastegrej med små tobisjigs fra Westin – fx Sandy Andy i 150 grams versionen. Dagen gav os i alt 71 flyndere. De fleste af fiskene var over 100 cm, og der var fem over 140 cm. 71 flyndere til én båd er ny rekord på Nordic Sea Angling. Vi tog to små flyndere med hjem – resten var C&R.

Oplever du selv noget vildt på din fiskeferie, så hører vi meget gerne fra dig på jb@fiskogfri.dk eller telefon 30 70 02 36.

 

Søsportens Sikkerhedsråd Sejl Sikkert

 

    Modtag fiskepost med nye artikler

    Nu er du tilmeldt.

    Share This