14 årige Axel Bjørn Pedersen har sendt Fisk & Fri følgende fangstberetning fra Lerkenfeld å.
Det var onsdag d. 13. juli, og en af de sidste dage ved åen på min to ugers ferie. Jeg havde været ved åen, hver dag hvor det kun var blevet til 4 fisk, i 40’erne samt to mistede. Vandstanden var høj og vandet grumset, hvilket betyder at fiskene ikke står og trykker sig på deres standpladser og, at de er mindre sky. Der er måske også kommet et træk af nye fisk ude fra fjorden.
Nå men jeg startede mit fiskeri og efter en time har jeg en følger på godt to kilo. Jeg fisker videre og mærker ikke rigtig noget. Jeg sætter mig på bænkene, ved Larsens plads, som det hedder, og hviler mig lidt imens jeg tænker over, hvor jeg skal fiske.
Jeg beslutter mig for at fortsætte fiskeriet nedstrøms mod stensvinget, hvor min far står og snakker i telefon. Han siger til mig at han skal fiske det sving, men jeg stiller mig alligevel derned. Jeg tager et kast nedstrøms ved egen brink. Derefter et kast nedstrøms på modsatte Brink uden der sker noget.
Min far siger at han ikke gider fiske mere, så jeg tager lige et sidste kast. Kastet placerer jeg midt i åen, hvor spinneren får lov til at arbejde i strømmen lige under overfladen. Der går ikke mere end tre sekunder så er der fisk. Fisken tager line, og løber ned af åen. Mit hjerte sidder oppe i halsen, og adrenalinen kører rundt i kroppen. Jeg prøver at forholde mig i ro så jeg kan fighte den store fisk optimalt.
Fisken er hård at fighte, på min UL-stang. Jeg er bange for, at fisken tager styringen, og svømmer rundt om pælen som står ude i åen. Den vælger i stedet at svømme direkte imod mig. I et splitsekund tror jeg at fisken er mistet, men efter nogle meget hurtige omgange på hjulet har jeg kontakt igen. Nu er fisken to meter fra mig og jeg kan se, at det er en meget stor fisk. Jeg får presset den ind foran mig, hvor min far netter den. Jeg skriger af glæde.
Vi måler fisken til 75 cm, og derefter tager vi en masse billeder. Jeg bærer den tunge fisk gennem skovstykket og får lidt sved på panden. Da vi er ved at være ved bilen kommer der et par unge gutter kørende. Jeg holder min fisk oppe, og jeg viser, hvor glad jeg er for den. De giver mig begge en thumbs up. Hjemme bliver fisken vejet til 6,2 kilo. Det var slutningen på en af de bedste dage i mit liv.
Jeg elsker dig Lerkenfeld å.
